Vilhelm Lauritzen
Kompromisløs æstetiker og revolutionær arkitekt
Vilhelm Lauritzen satte sit modernistiske aftryk på flere bygninger og interiør, som i dag står som enestående samtidsværker – i perfekt balance mellem form og funktion.
Vilhelm Theodor Lauritzen (1894-1984) var en af Danmarks mest betydningsfulde arkitekter i sin tid og var med til at bane vejen for dansk modernisme. I dag står en række af hans projekter som blivende eksempler på en dengang ny og revolutionær arkitektur, hvor form følger funktion.
Som arkitekt og designer udsprang Vilhelm Lauritzens formsprog fra en tilgang, han fastholdt gennem hele sit virke, nemlig at arkitekturen skal være anvendt kunst til alle – ikke kun for de få privilegerede. Han havde en stor passion for studiet af sommerfugle, og det organiske havde også et element i flere af hans designs, men først og fremmest lagde han vægt på funktion, enkelthed og rene linjer.
Vilhelm Lauritzen blev født i 1894 i Slagelse og blev senere student fra Sorø Akademi. Han tog sin afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1921 og stiftede året efter Tegnestuen Vilhelm Lauritzen (i dag Vilhelm Lauritzen Arkitekter).
På studierejser til Spanien og Grækenland fandt han inspiration, som fik stor indflydelse på de senere værker, herunder den første store opgave Daells Varehus – en konkurrence han vandt sammen med arkitekt Frits Schlegel i 1922.
De mest berømte og ikoniske værker fra Lauritzens hånd tæller Københavns Lufthavns første terminal (1939), i dag kendt som Vilhelm Lauritzen Terminalen, Radiohuset på Frederiksberg (1945), Vega – Folkets Hus i København (1956) og Danmarks ambassade i Washington (1960).
Foruden bygninger skabte Lauritzen også interiør i form af dørgreb, gelændere, lamper og stole. Flere af møblerne blev formgivet i samarbejde med arkitekt og designer Finn Juhl, som var ansat på tegnestuen i 11 år fra 1934 til 1945.
For at forstå hvor banebrydende Vilhelm Lauritzens arkitektur var, skal den ses i sin samtid. Arkitekturen havde længe fokuseret på bygningernes form og ornamentering, men Lauritzens tilgang handlede mere om brugbarhed og velfungerende løsninger. Af samme årsag risikerer man ved første øjekast at overse genialiteten.
Det gælder eksempelvis for Vilhelm Lauritzen Terminalen og Radiohuset. Da Lauritzen begyndte designet at lufthavnsterminalen var kommerciel luftfart stadig nyt. Men som funktionalist så han behovet for at dele bygningen op i to sider: airside og landside. I dag er det stadig sådan, langt de fleste af verdens lufthavne er designet.
For Radiohuset gælder, at det funktionalistiske ydre og indre er så enkelt, at man let overser detaljer, der fortsat bidrager til husets funktion i dag. De forskellige funktioner som foyeren, koncertsalen og kontorerne kan aflæses i selve husets typologi, hvor lydstudierne fungerer som kinesiske æsker med vægge og fundamenter, der giver optimal akustik og lydisolering.
”Der er intet liv uden æstetik”,
Vilhelm Lauritzen
Radiohuset fremstår som et gesamtkunstwerk, der er kompromisløst designet indefra og ud – fra møbler og dørgreb til grundplan – som et af de mest vellykkede eksempler på funktionalisme. Vilhelm Lauritzen var Ridder af 1. grad af Dannebrog og blev tildelt Eckersbergs Medaljen i 1941, C.F. Hansen medaljen i 1954 og Akademisk Arkitektforenings æresmedalje i 1964. Han døde 90 år gammel i Danmark i 1984 og har efterladt et enestående aftryk på dansk design.
