Tadao Ando er født i Osaka i Japan og kendt for sin minimalistiske og innovative stil med fokus på funktionalitet.
Den anerkendte japanske arkitekt Tadao Ando (født 1941) arbejder ud fra en stærk, personlig designfilosofi, som kombinerer japansk designtradition med et moderne, skandinavisk udtryk.
Ando er født i Osaka i Japan, og hans interesse for design begyndte allerede i 10-årsalderen. Her kom han i lære hos en lokal tømrer og lærte at udforske træets mange muligheder ved at bygge modelfly og -skibe. Andos tilgang til læring var helt hans egen, og han foretrak at arbejde selvstændigt uden vejledning fra sine læremestre.
I en alder af 15 år begyndte Ando at interessere sig for arkitektur, og han købte en bog med skitser af pioneren inden for moderne design, Le Corbusier. Ando er fortsat inspireret af Le Corbusier og evaluerer ofte sine projekter ud fra den moderne mesters idealer. Andos arbejde er også stærkt påvirket af dansk designkultur og skandinavisk minimalisme. Samtidig er hans arbejde indbegrebet af japansk tradition for at leve et simpelt liv i pagt med naturen – et princip, der også er en hjørnesten i den nordiske livsstil.
Hans J. Wegners møbelkunst er en stor inspirationskilde for Ando og indgår ofte i hans projekter. Andos Dream Chair, der er produceret i samarbejde med Carl Hansen & Søn som en hyldest til Wegners æstetik, er fremstillet efter århundreder gamle håndværkstraditioner for at opfylde Andos krav om perfektion.
Ando har stået bag mere end 150 byggeprojekter i Japan og resten af verden,
som for eksempel Azum-huset i Osaka, Chichu Art Museum i Naoshima, Pulitzer Foundation for the Arts i St. Louis og Teatro Armani i Milano.
Hans originale værker har sikret ham en række fornemme priser, blandt andet Carlsberg-prisen i 1992, Pritzker Architecture Prize i 1995, Premium Imperiale Award i 1996 og Royal Institute of British Architects' guldmedalje i 1997.
Udvalgte design af Tadao Ando
TA001P | Dream Chair
45.250 DKK
Vores designere

Hans J. Wegner

Anker Bak

Arne Jacobsen

Bodil Kjær

Bonderup & Thorup

Brad Ascalon

Børge Mogensen

EOOS

Frits Henningsen

Kaare Klint

Larsen & Bender Madsen

Linie Design

Mads Odgård

Mogens Lassen

Morten Gøttler

Naja Utzon Popov

Nanna Ditzel

Ole Wanscher

Poul Kjærholm

Fabricius & Kastholm

Rikke Frost

Strand & Hvass

Thomas Bo Kastholm
Dansk design
Gratis levering*
5 års garanti
Når du vælger et produkt fra Carl Hansen & Søn, får du mere end blot et møbel. Du bliver del af en lang og stolt tradition for smukt og karakteristisk håndværk, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner og producerer desuden værker af anerkendte designmestre som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer over 100 års dansk designhistorie, og vores møbler sælges over hele verden.
*Ved køb over 499 DKK