Scroll for at se mere

Ole Wanscher

En både klassisk og nyskabende designer

Ole Wanschers moderne klassikere beundres fortsat for deres fine detaljer og hans dybe respekt for materialer.

Ole Wanscher (1903-1985) er uløseligt forbundet med moderne dansk designs karakteristiske æstetik og funktionalitet. Han studerede ved Kaare Klint på Det Kongelige Danske Kunstakademi og arbejdede efterfølgende på Klints tegnestue, før han blev selvstændig møbeldesigner. Wanscher var med til at forme dansk møbeldesign både som designer og underviser, da han overtog Klints professorat ved akademiet.

Wanschers klassiske og samtidig moderne design gjorde ham yderst populær. Politiken skrev i 1958: "At eje en Wanscher stol er et dagligt eventyr, som vil fortsætte i flere hundrede år, for så længe holder den." Hans moderne klassikere anerkendes fortsat for deres fine detaljer og hans dybe respekt for materialer.

Wanscher studerede møbeldesign på rejser i Egypten og Europa og skabte sin egen unikke designæstetik med inspiration fra de mange visuelle udtryk. Han så møbeldesign som arkitektur og fokuserede på slanke dimensioner og fleksible former, hvilket mange af hans værker, ikke mindst hans Colonial Chair og Colonial Sofa, vidner om. 

Wanscher skabte sine mest kendte design i efterkrigstiden fra slutningen af 1940'erne til starten af 1960'erne, hvor filosofien om design til alle opstod. I Danmark skabte nogle af designverdenens største navne funktionelle og økonomisk overkommelige møbler til den

danske befolkning og deres små boliger. Wanscher nærede også stor interesse for industrielt fremstillede kvalitetsmøbler, som var inspirationskilde til flere af hans store værker.

Wanschers design har givet ham adskillige hæderspriser, herunder Københavns Snedkerlaugs årlige designpris og guldmedaljen på La Triennale di Milano i 1960 – anerkendelser, der understreger Wanschers stærke omdømme både i Danmark og internationalt.

GRATIS LEVERING

DANSK DESIGN

5 ÅRS GARANTI

Når du vælger et møbel fra Carl Hansen & Søn, får du mere end bare et møbel. Du får en stolt tradition for smukt og markant håndværksarbejde, hvor intet er overladt til tilfældigheder, og alt er udviklet med den største kærlighed til design og håndværkets historie. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner, og fremstiller også møbler skabt af anerkendte møbeldesignere som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Mogens Koch, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer mere end 100 års dansk designhistorie og vores møbler forhandles verden over. 

Har du brug for hjælp?