Scroll for at se mere

Naja Utzon Popov

Fascinerende effekter og luksuriøse teksturer

Naja Utzon Popovs livslange eksponering for moderne design ses tydeligt i hendes arbejde, hvor hun omsætter sine oplevelser med naturen til tekstiler, glas, keramik og skulpturer.

Utzon Popov blev født i København i 1973 ind i en familie af kunstnere. Hun har arvet sine kreative gener fra sin morfar, Jørn Utzon, som er arkitekten bag det ikoniske operahus i Sydney, sin mor, den anerkendte danske kunstner Lin Utzon, og sin far, den kendte australske arkitekt Alex Popov.

Barndommen i Danmark og ophold i Australien har altid været en vigtig inspirationskilde for Utzon Popovs arbejde, ligesom hendes mange år med kurser på Julian Ashton Art School i Australien, hvor hun lærte at tegne, male og ætse.

Efter at være flyttet til England fortsatte Utzon Popov sin formelle uddannelse på University of Westminster School of Media Arts and Design. I dag er hun tilbage i fødelandet Danmark, hvor hun har sit eget værksted i København.

Hendes tilgang til design har været yderst succesfuld, og mange værker har  opnået anerkendelse, ikke mindst på møbelmessen The International Contemporary Furniture Fair i New York, hvor hendes store installation i ler blev købt af det kendte stormagasin Saks Fifth Avenue.

Utzon Popovs glas- og keramikdesign kan ses verden over i blandt andet Feng Sushi-restaurantkæden i London og Galeria Kunstmann på Mallorca. Hendes smukke tæppedesign, der er fremstillet i samarbejde med Carl Hansen & Søn, forener fascinerende visuelle effekter og luksuriøse teksturer, der har inspireret til poetiske navne som Botanica, Oceania og Woodlines.

Tæpper af Naja Utzon Popov

Black/white
DKK 12.832
Se produkt
Light gray, Ø150 cm.
DKK 4.995
Se produkt
Dark gray, 140x200
DKK 9.995
Se produkt
Brown, 200x300
DKK 17.575
Se produkt
Jade green, 200x300
DKK 17.575
Se produkt
Charcoal/black
DKK 17.926
Se produkt

GRATIS LEVERING

DANSK DESIGN

5 ÅRS GARANTI

Når du vælger et møbel fra Carl Hansen & Søn, får du mere end bare et møbel. Du får en stolt tradition for smukt og markant håndværksarbejde, hvor intet er overladt til tilfældigheder, og alt er udviklet med den største kærlighed til design og håndværkets historie. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner, og fremstiller også møbler skabt af anerkendte møbeldesignere som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Mogens Koch, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer mere end 100 års dansk designhistorie og vores møbler forhandles verden over. 

Har du brug for hjælp?