CH24 Birthday Edition 2021
Designed by Hans J. Wegner
CH24 Birthday Edition 2021
Som en markering af Hans J. Wegners 107-års fødselsdag fortsætter Carl Hansen & Søn traditionen med at fejre hans bidrag til design med en limiteret særudgave af hans ikoniske CH24 Y-stol. Det kræver mere end 100 trin at skabe den skulpturelle stol, som er lavet af FSC™-certificeret mahogni, en eksklusiv træsort med en lang historie inden for møbelkunsten. Blot det at væve sædet i hånden tager omkring en time for en dygtig håndværker. En lakering i vandbaseret højglanslak fremhæver det hårde træs intense, rødbrune farve, samtidig med at det beskytter træet.
Snedkermesterens ikoniske design, som oprindeligt blev skabt i 1949, fortsætter med at vække glæde. Denne særlige limiterede særudgave af stolen blev udbudt som et samlerobjekt og kunne kun købes den 8. april 2021.
Mahogni har været anvendt i møbelproduktionen siden det 15. århundrede. I det 16. og 17. århundrede var den eksotiske træsort endda det foretrukne materiale på grund af træets store styrke og stabilitet. Y-stolen i mahogni har en smuk overflade med rødbrune nuancer, som fremhæves og beskyttes af en stærk højglanslak, der giver stolen en blank overflade.
Specialudgaven af stolen er forsynet med en diskret lille messingplade med Hans J. Wegners signatur og fødselsdato indgraveret på indersiden af stolens korpus. Stolen leveres desuden med et ægthedscertifikat.
Hans J. Wegner
1914 - 2007
Hans J. Wegner anses for at være en af de mest kreative, innovative og produktive danske møbeldesignere. Wegner, også kendt som ”stolenes mester”, designede mere end 500 stole i løbet af sin karriere – heraf flere, der i dag har opnået status som mesterværker, heriblandt den ikoniske Y-stol, som har været i uafbrudt produktion siden 1950.
Han havde en særlig evne til at udtrykke essensen af et møbel gennem et enkelt og funktionelt ydre.