VLA26T | Vega Stolen
FSC®-certificeret eg, lakeret, sort pulverlakeret stål
Se alle 1 varianter
3.695 DKK
Leveringstid ca. 12 uger
Vilhelm Lauritzen skabte Vega Stolen i 1956 til det modernistiske bygningsværk, der i dag huser det ikoniske spillested Vega i København. Den stabelbare stol, som tidligere kun var at finde i Vegas koncertsale, er nu for første gang tilgængelig for et bredere publikum.
Vilhelm Theodor Lauritzen var en af Danmarks mest betydningsfulde arkitekter i sin tid og blev en af ophavsmændene for den danske modernisme. I dag står en række af hans projekter stadig som blivende eksempler på en dengang ny og revolutionær arkitektur, hvor form følger funktion. Gennem hele sin karriere fastholdt han, at arkitektur skal være anvendt kunst, der er til gavn for alle, ikke kun de få privilegerede. Blandt Lauritzens mest berømte og roste værker er Københavns Lufthavns første terminal (1939), der i dag er kendt som Vilhelm Lauritzen Terminalen, Radiohuset på Frederiksberg (1945), spillestedet Vega i København (1956) og den danske ambassade i Washington D.C. (1960). Vilhelm Lauritzen blev født d. 10. september 1894 i Slagelse, student fra Sorø Akademi i 1912 og tog sin afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1921 og stiftede året efter Tegnestuen Vilhelm Lauritzen (i dag Vilhelm Lauritzen Arkitekter). Lauritzen viste også talent for design af interiør. Gennem karrieren designede han alt fra dørhåndtag, askebægre og gelændere til lamper, sofaer og stole.
Læs mere om Vilhelm Lauritzen