Vores mest populære søgninger:

DESIGNET TIL AT GØRE HAVELIVET ENDNU BEDRE

Carl Hansen & Søn Outdoor Kollektion

Tættere på naturen

 

De talentfulde designere bag vores havemøbler beriger møbeldesignet med hver deres unikke vision og personlighed. Alfred Homanns sans for renhed og logik er tydelig i AH Outdoor-serien, hvor alle overflødige detaljer er skåret væk til fordel for et enkelt udtryk og høj funktionalitet. Bodil Kjærs Indoor-Outdoor Serie er et studie i arkitektonisk harmoni, mens Børge Mogensens BM Outdoor-serie udstråler en lethed i måden, hvorpå møblerne nemt kan arrangeres og flyttes rundt. Og endelig beviser Morten Gøttler med Cubastolen, at et tidløst design passer ind i en lang række sammenhænge, hvad enten det er inde eller ude.

 

Det, der forener alle fire designere og deres arbejde, er den stærke idé om, at moderne design kan forbedre menneskets oplevelse. De har hver især udnyttet deres evner til at bringe mennesker og natur tættere sammen på nye og tankevækkende måder.

Træet er vores store passion

 

Hos Carl Hansen & Søn stræber vi altid efter en mere bæredygtig verden. Alt teaktræ i vores udendørskollektion er FSCTM-certificeret, så vi har en garanti for, at skovene høstes ansvarligt under hensyntagen til plantelivet, dyrelivet og de mennesker, der dyrker og lever af jorden.

 

Teaktræ er kernen i vores havemøbler. Det er en meget elastisk træsort med en tæt struktur, og et højt olieindhold, som gør, at det ubehandlede teaktræ kan holde i årtier. Træsortens naturlige modstandsdygtighed over for svampe og fugt gør den til et populært valg til bygning af både, arkitektur og udendørs designermøbler. Ligesom de træer, det kommer fra, lever og ånder vores design. Det er en fornøjelse at se, hvordan hvert eneste håndlavede møbel ændrer sig over tid og bliver endnu smukkere med alderen. Carl Hansen & Søn har altid sat fokus på vigtigheden af at vælge de rigtige materialer. De er det vigtigste aspekt i fremstillingen af møbler, der ikke kun skal modstå vejret, men også ældes yndefuldt med tiden.

BM1771 | Bord

FSC®-certificeret teak, ubehandlet, 194,5x78 cm, H72 cm

10.265 DKK

Læs mere

Outdoor Dining Chairs

Outdoor Dining Tables

Outdoor Lounge Chairs / Loungers

Outdoor Footstools

Outdoor Side Tables

Outdoor Lounge Sofas & Benches

Mød designerne

Dansk designGratis levering*Op til 5 års garanti**

Når du vælger et produkt fra Carl Hansen & Søn, får du mere end blot et møbel. Du bliver del af en lang og stolt tradition for smukt og karakteristisk håndværk, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner og producerer desuden værker af anerkendte designmestre som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer over 100 års dansk designhistorie, og vores møbler sælges over hele verden.

*Ved køb over 499 DKK
**Indendørsmøbler 5 års garanti. Outdoor møbler 2 års garanti

Har du brug for hjælp?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret!


Kundeservice

Kundeservice

Levering

Returnering

Handelsbetingelser

Garanti

Persondata

Cookies

Kontakt

+45 63 13 26 62

webshop@carlhansen.dk

Åbningstider

Mandag - fredag 8:00-15:30

Carl Hansen & Søn er e-mærket, hvilket er din garanti for en tryg handel.