Vores mest populære søgninger:

DESIGNPOLITIK: KAARE KLINT OG STATSMINISTER STAUNINGS KONTOR

Da Thorvald Stauning i 1929 blev genvalgt som statsminister, fik Kaare Klint til opgave at indrette statsministerkontoret på Christiansborg. Læs historien bag indretningen af det berømte kontor.

Kaare Klint var allerede i 1920'erne kendt for sine moderne og visionære møbler, der først og fremmest fokuserede på deres funktionelle formål. Klints insisterede på rene linjer, godt håndværk og rationelt design og disse værdier ses tydeligt i hans tilgang til indretningen af den danske statsministers kontor, som han fik til opgave at indrette ved Thorvald Staunings genvalg i 1929.

Stauning er en af de mest kendte danske statsmænd i det 20. århundrede. Som den første socialdemokratiske statsminister i Danmark spillede han en stor rolle i at opbygge velfærdsstaten og ledte landet gennem en svær periode med økonomisk depression og arbejdsløshed. Særligt i sin anden valgperiode gennemførte han en lang række betydningsfulde sociale og kulturelle reformer, der vandt ham stor anerkendelse og popularitet.

Nogle har indvendt, at en så eksklusiv møblering af kontoret var et overraskende valg for en socialdemokrat, men Stauning var en mand med et progressivt udsyn. Selvom vi ikke med sikkerhed ved, at det var Stauning selv, der hyrede Klint, er der ingen tvivl om, at der var en særlig sensibilitet i at vælge netop denne designer til opgaven.

Klint var som Stauning en visionær fornyer, og hans tilgang til arkitektur og design skiftede fokus fra stil til funktion og brød radikalt med tidens traditionelle design. Klint mente, at møbler skulle passe til mennesker og ikke omvendt  og han? studerede kroppen indgående for at forstå, hvordan den bedst kan støttes.

  • Statsminister Thorvald Stauning

    Statsminister Thorvald Stauning

  • Thorvald Stauning i sit Christiansborgkontor, indrettet med Kaare Klints møbler. Fotokredit: Det Kgl. Bibliotek

    Thorvald Stauning i sit Christiansborgkontor, indrettet med Kaare Klints møbler. Fotokredit: Det Kgl. Bibliotek

  • Kaare Klint

    Kaare Klint

Klint gik til designet af Staunings møbler med sin klare bevidsthed om proportioner, formål og funktion. Valget af stole tog udgangspunkt i Den Røde Stol, som Klint havde tegnet til det daværende Det Ddanske Kunstindustrimuseum, og som fik tilføjet armlæn. Den Røde Stol var inspireret af engelske Chippendale stole, som efter Klints opfattelse havde en eksemplarisk ramme. Dog anså han ikke den traditionelle stols dekorerede ryg for at være tilstrækkelig komfortabel og fandt derfor en enklere ryg i en anden engelsk stol med rokokoben.

Sofaen, som Klint designede til Stauning, var også minutiøst gennemtænkt og funktionel i sit design. Da en afslappet sofa ikke kunne komme på tale i det repræsentative kontor, tegnede Klint en sofa med høje sider, hvor man sidder behageligt, men samtidig rankt og elegant. Klint delte den ottebenede sofa op i tre sektioner med tilhørende tværstykker, der både tjener et funktionelt og æstetisk formål. 

Designet gav bedre plads til benene og gjorde det samtidig nemmere at komme op af sofaen. Kombineret med de høje sider gjorde det sofaen både behagelig og nem at bruge.

Arbejdsbordet var helt naturligvis det centrale møbel i statsministerens kontor. Klint designede et stort og elegant skrivebord inspireret af klassiske, engelske modeller og placerede det ved siden af et rundt bord, der både kunne bruges som arbejds- og mødebord – en praktisk og elegant løsning i smukt poleret cubansk mahogni. 

Klints sofa er i produktion den i dag og er et fint eksempel på Klints både moderne og tidløse genfortolkning af de klassiske møblers arketype. Den er et vidnesbyrd om, at Klints designvision og funktionalisme er levedygtighed lang tid efter, at Stauning forlod kontoret.

Flagship Store Collection

KK41180 | Sofa med høje vanger

valnød, olie, læder Thor 301

66.695 kr.

Læs mere

Udforsk mere

Story

Arkitektens hjem: Kom indenfor i Børge Mogensens hus

Børge Mogensen skabte møbler til folket og brugte dem også ofte i sine egne hjem. Hans hjem ved Limfjorden er indbegrebet af hans designvision – oplev huset her.

Fire ikoniske stole af Hans J. Wegner sammenfatter hans visionære design og tanker, og har formet Carl Hansen & Søns filosofi i mere end 65 år. Stolene, der blev tegnet 1950, er en hyldest til det gode samarbejde, funktionelt design og enestående håndværk.

CH24, der også er kendt som Y-stolen, er en af de mest berømte eksponenter for dansk møbeldesign. Dens elegante og fint rundede form er internationalt beundret og gør den til fast inventar på nogle af verdens bedste hoteller og restauranter og i mange private hjem verden over

Dyk ned i 110 års dansk designhistorie, når Carl Hansen & Søn guider til 13 af de vigtigste nedslag i deres ikoniske møbelproduktion

Den verdensberømte, danske møbeldesigner Hans J. Wegner skabte i løbet af sin yderst produktive karriere nogle af verdens bedste stole. Wegner forstod bedre end nogen anden træets natur, og relanceringen af CH23 stolen fuldender hans oprindelige serie af smukt fremstillede stole – de første fem mesterværker for Carl Hansen & Søn

Dansk designGratis levering*Op til 5 års garanti**

Når du vælger et produkt fra Carl Hansen & Søn, får du mere end blot et møbel. Du bliver del af en lang og stolt tradition for smukt og karakteristisk håndværk, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner og producerer desuden værker af anerkendte designmestre som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer over 100 års dansk designhistorie, og vores møbler sælges over hele verden.

*Ved køb over 499 DKK
**Indendørsmøbler 5 års garanti. Outdoor møbler 2 års garanti

Har du brug for hjælp?

Spar 15 % på dit næste køb. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret!


Kundeservice

Kundeservice

Levering

Returnering

Handelsbetingelser

Garanti

Persondata

Cookies

Kontakt

+45 66 12 14 04

webshop@carlhansen.dk

Åbningstider

Mandag - fredag 8:00-15:30

Carl Hansen & Søn er e-mærket, hvilket er din garanti for en tryg handel.