Flagship Store Collection
KK37580 | Den røde stol, stor
Materiale:
eg, olie
Polster:
læder Sif 98
19.895 kr.
5 års garanti
Fragtfri levering
Leveringstid ca.
Den store Røde Stol KK37580 var Kaare Klints første design i den ikoniske serie Den Røde Stol. Stolen er tegnet i 1927 til auditoriet i det daværende Kunstindustrimuseet og har siden høstet stor international anerkendelse. Vores Flagship Store Collection fåes eksklusivt kun i Carl Hansen & Søns butikker & online.
Arkitekt Kaare Klint (1888-1954) var et fyrtårn inden for dansk design og skabte med sin enestående forståelse for proportioner fundamentet for Danish Modern-begrebet. Gennem hele sit virke, hvor han skabte en stribe af designikoner, insisterede han på et klart og logisk design, rene linjer, optimale materialer og sublimt håndværk.
Historisk håndværk med et moderne udtryk
Den store Røde Stol KK37580 blev tegnet af Kaare Klint i 1927 og høstede international anerkendelse, da den blev præsenteret på det daværende Kunstindustrimuseet i København og den danske pavillon på Verdensudstillingen i Barcelona i 1929. Klint mente, at historiske former og strukturer skulle fungere som inspiration for moderne design. Som led i formgivningen af Den Røde Stol studerede Klint derfor engelsk stoledesign, blandt andet den klassiske Chippendale-stol, og kombinerede elementer herfra med moderne designprincipper og fremragende komfort i et helt nyt udtryk. Klint designede også en variant af Den store Røde Stol med armlæn til statsminister Thorvald Staunings kontor på Christiansborg Slot, og udviklede Den Røde Stol i flere størrelser til forskellige typer af borde.
Dansk design
Autentisk oplevelse
Op til 5 års garanti*
Når du vælger et produkt fra Carl Hansen & Søn, får du mere end blot et møbel. Du bliver del af en lang og stolt tradition af smukt og karakteristisk håndværk, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner, og vi producerer også værker af anerkendte designere som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer mere end 100 års dansk designhistorie, og vores møbler sælges over hele verden.
*5 års garanti på indendørsmøbler. 2 års garanti på udendørsmøbler