Hans J. Wegner
Hans J. Wegner betragtes som en af de mest kreative, innovative og produktive danske møbeldesignere. Wegner, der også kaldes 'Stolens Mester', designede mere end 500 stole i sin karriere – hvoraf mange betragtes som mesterværker. Wegner er formentligt mest kendt for sin ikoniske Y-stol, som har været i uafbrudt produktion siden 1950.
Kernen i Wegners arv er hans særlige evne til at udtrykke møblers inderste sjæl gennem et enkelt og funktionelt ydre.
