Vores mest populære søgninger:

Carl Hansen & Søn præsenterer Jægerstolen af Børge Mogensen

Syv årtier efter den blev designet reintroducerer Carl Hansen & Søn nu en moderne klassiker med et stramt og fuldendt formsprog: Børge Mogensens Jægerstol

Børge Mogensens Jægerstol blev første gang præsenteret på Københavns Snedkerlaugs møbeludstilling i 1950. Stolen forener to særegne udtryk: det komplekse og det enkle, og var med til at definere Børge Mogensens markante stil, der gjorde ham til en af de bærende kræfter og førende designere af Danish Modern. Nu relancerer Carl Hansen & Søn Mogensens stoledesign, og viderefører dermed traditionen for at præsentere nogle af dansk møbeldesigns mest legendariske navne.

Stolen er kendetegnet ved et stramt og fuldendt formsprog, der lader materialevalget tale for sig selv. Den er oprindeligt skabt med inspiration fra den moderne jagthytte, men de taktile og luksuriøse materialer – som kernelæder, træ, messing og rustfrit stål – passer perfekt til en nutidig æstetik og understreger Børge Mogensens tidløse design. 

Omhyggeligheden i formgivningen samt detaljegraden i eksempelvis samlingerne, peger ligeledes mod designerens baggrund som møbelsnedker. Den organiske træramme omfavnes af det udspændte kernelæders robuste kvalitet. Læderet holdes sammen med spænder og er omhyggeligt skærfet i sammenføjningerne. Med sin fleksibilitet samt højde er Jægerstolen oplagt både som spisebordsstol og loungestol.  

Stolens skråtstillede ben, de favnende samt afrundede armlæn med spænder og beslag i enten messing eller rustfrit stål, gør Jægerstolen til et behageligt, fleksibelt og indbydende møbel, der holder i årtier. 

 

BM1106 | Jægerstolen

FSC®-certificeret eg, olie, kernelæder, cognac

22.195 kr.

Læs mere
Dansk designGratis levering*Op til 5 års garanti**

Når du vælger et produkt fra Carl Hansen & Søn, får du mere end blot et møbel. Du bliver del af en lang og stolt tradition for smukt og karakteristisk håndværk, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner og producerer desuden værker af anerkendte designmestre som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer over 100 års dansk designhistorie, og vores møbler sælges over hele verden.

*Ved køb over 499 DKK
**Indendørsmøbler 5 års garanti. Outdoor møbler 2 års garanti

Har du brug for hjælp?

Spar 15 % på dit næste køb. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret!


Kundeservice

Kundeservice

Levering

Returnering

Handelsbetingelser

Garanti

Persondata

Cookies

Kontakt

+45 66 12 14 04

webshop@carlhansen.dk

Åbningstider

Mandag - fredag 8:00-15:30

Carl Hansen & Søn er e-mærket, hvilket er din garanti for en tryg handel.