Vores mest populære søgninger:

THE LAB

Carl Hansen & Søns eget lærlingeværksted

Skaber fremtidens håndværk

 

Carl Hansen & Søn har etableret sit eget lærlingeværksted, THE LAB, for at uddanne flere møbelsnedkere og håndværkere og på den måde være med til at imødekomme den stigende efterspørgsel og bevare håndværket i Danmark.

 

Lærlingeværkstedet ligger på Carl Hansen & Søns 60.000 m2 store møbelfabrik i Gelsted med 550 medarbejdere. Fabrikken har fokus på godt håndværk og bæredygtighed og er et af de mest moderne møbelproduktionsanlæg i Nordeuropa. Hvert møbel kræver timevis af manuelt håndværksarbejde, inden det forlader fabrikken.

Kvalitetshåndværk er fundamentet for Carl Hansen & Søn. Det er en af grundene til, at lærlingeværkstedet THE LAB blev skabt.

Forløbet er opbygget som en moderne lærlingeuddannelse. Det tager i alt tre år og ni måneder og er fordelt på perioder i lærlingeværkstedet THE LAB, produktionen og teknisk skole.

I THE LAB undervises lærlingene i at arbejde med projekter, som de selv skal styre fra start til slut. De lærer at lave forskellige slags samlinger, som f.eks. fingertappede samlinger og svalehalesamlinger, de lærer forskellige slibe- og udskæringsmetoder, og de lærer om fletning og en lang række andre maskinrelaterede og manuelle færdigheder. Det giver dem en dybdegående forståelse af snedkerfagets forskellige muligheder og udfordringer. Derudover lærer lærlingene, hvordan man laver beslag og holdere til eget brug, og hvordan man renoverer vintagemøbler og selv skaber møbler. Kombinationen af alle disse opgaver er med til at uddanne nogle meget alsidige møbelsnedkere.

Mød CEO Knud Erik Hansen og to af Carl Hansen & Søns lærlinge, Amalie Liv Holm og Tobias Lykke Søby.

THE LAB Cases

Sammen med Carl Hansen & Søn har Laura Bilde og Thibaut Allgayer skabt STOCK – en kollektion af opbevaringsmøbler baseret på temaet "Fabrik" og inspireret af industrielle rum og ikoniske transportkasser af træ. STOCK er blevet til i tæt samarbejde med de talentfulde snedkerlærlinge i Carl Hansen & Søns eget lærlingeværksted THE LAB, som vi har skabt for at uddanne dygtige snedkere og videreføre de stolte danske traditioner for snedkerhåndværk.

Spar 15 % på dit næste køb. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret!


Kundeservice

Kundeservice

Levering

Returnering

Handelsbetingelser

Garanti

Persondata

Cookies

Kontakt

+45 66 12 14 04

webshop@carlhansen.dk

Åbningstider

Mandag - fredag 8:00-15:30

Carl Hansen & Søn er e-mærket, hvilket er din garanti for en tryg handel.