Scroll for at se mere

Kaare Klint: Historien om Danish Modern starter her

Carl Hansen & Søn vækker historien om Kaare Klint til live og hylder faderen af moderne dansk design. Mød Knud Erik Hansen, administrerende direktør og tredjegenerationsejer af Carl Hansen & Søn, og Anne-Louise Sommer, direktør for Designmuseum Danmark, i en samtale om Klints særlige tilgang til design, hans arv som grundlægger af Danish Modern-filosofien og Carl Hansen & Søns mission om at bevare den unikke historie og håndværket bag hans ikoniske design.

Artiklen er et uddrag af samtaleinterviewet "In Conversation", der fandt sted i Carl Hansen & Søns showroom i London i forbindelse med udstillingen 'Historien om Danish Modern starter her' og havde Johanna Agermann Ross fra Londons Victoria & Albert Museum som moderator. 

Johanna Agermann Ross: Jeg har tidligere talt med kollegaer om, hvordan Kaare Klint ofte overskygges i dansk designhistorie af senere designere som Arne Jacobsen, Finn Juhl og Hans J. Wegner. Men alle designere skylder naturligvis meget til Klint – både for hans banebrydende arbejde og uddannelsesmæssige arv.   

Anne-Louise Sommer: Jeg er helt enig. Han bør betragtes som grundlæggeren af Danish Modern-filosofien. Det er interessant, at han er forholdsvis ukendt. Selvom han var banebrydende, hører man stort set aldrig om ham. 

Hans møbler er højt respekterede i designerkredse og indgår ofte i indretningen på museer og udstillinger, men ikke i private hjem eller på offentlige steder som for eksempel Wegner og de andre.

Der er mange grunde til, at hans indflydelse blev så stor. Han var en del af den første udviklingsbølge – eller måske snarere revolutionsbølge – inden for dansk design, men han havde samtidig stor respekt for tradition og klassisk håndværk. Hans liv og værker kan ses som en balance mellem tradition og innovation. Han sagde engang, at "en god stol bør komme fra en god gammel familie" – en filosofi, der afspejler hans tilgang til design og uddannelse.

Han smed ikke bare traditionerne ud af vinduet, men moderniserede dem i stedet på en organisk og evolutionær måde. Moderne design skulle efter hans opfattelse være baseret på tidligere tiders traditioner, men forfines og tilpasses for at være relevante og opfylde det moderne menneskes behov.

Johanna Agermann Ross: Knud Erik, selvom Kaare Klint var før Wegner, er hans værker først for nyligt blevet en del af Carl Hansen & Søns sortiment. 

Knud Erik Hansen: Kaare Klint arbejdede i mange år for det lille danske snedkerværksted Rud. Rasmussen. Værkstedet blev grundlagt i 1869 i det indre København. Kaare Klint arbejdede der, og det samme gjorde andre af de mest berømte danske arkitekter og håndværkere, og værkstedet har historisk set en central plads i dansk designarv. Rud. Rasmussens ejere kontaktede mig om et muligt salg, da den næste generation ikke ønskede at overtage familievirksomheden.

Virksomheden havde stort set ikke ændret sig i årenes løb, så det var helt nostalgisk – det føltes næsten som at være tilbage hos Carl Hansen & Søn, da min bedstefar grundlagde virksomheden. Vi har i årenes løb udviklet en moderne fabrik og nye produktionsteknikker, som vi anvender i dag. Rud. Rasmussen fascinerede mig – det var som at kigge tilbage på, hvordan tingene blev lavet i gamle dage. Så jeg købte virksomheden. Helt og holdent med hjertet, ikke hovedet! I dag producerer vi Rud. Rasmussens klassiske design hos Carl Hansen & Søn, blandt andet ikoniske Kaare Klint design som Faaborgstolen. 

Anne-Louise Sommer: Faaborgstolen er måske bedre kendt end Klint selv. Han var ganske ung, et sted i tyverne, da han designede den.

Den er designet til Faaborg Museum – et unikt sted, hvor man kan opleve kunst, arkitektur og indretning gå op i en vidunderlig helhed. Stolen er inspireret af forskellige historiske arketyper, for eksempel den græske Klismos-stol, og når du står foran den, bliver du slået af dens sofistikerede og elegante formsprog. Benene virker næsten for fine til at bære stolen, men er samtidig et perfekt koreograferet udtryk for stolens svungne form. Klints tilgang til design var ikke blot metodisk, men også stærkt kunstnerisk inspireret. Faaborgstolens flettede ryg og sider reflekterer lys og skygge og giver stolen et levende udtryk. 

Anne-Louise Sommer: Klints design spænder fra de mest traditionelle til de mest innovative. Han havde stor forståelse for både sit håndværks historie og sin samtid i 1900-tallets Danmark. Han udførte mange målinger og studier af menneskekroppens proportioner og brugte dem som udgangspunkt for sine design på samme måde som Da Vincis principper.

Når det kom til inspirationen, havde han en næsten eklektisk tilgang til de design, han studerede, og han kombinerede kulturer og perioder for at finde de mest ikoniske arketyper i alt fra kinesiske stole fra Ming-dynastiet og britiske Chippendale-møbler til svenske bondestole og amerikanske shakermøbler. Og han stræbte altid efter at nå ind til stolens kerne ved både at se på dens fysiske og metaforiske essens. 

Fremhævede produkter

KK96620 | Faaborgstolen

Valnød, Olie, Læder Sif 98

DKK 37.225

Johanna Agermann Ross: I sin søgen efter stolens kerne introducerede Klint helt nye metoder både i undervisningen og eksamenspensummet på Kunstakademiet i København. Hvad var hans uddannelsesmæssige arv? 

Anne-Louise Sommer: Han var særdeles indflydelsesrig, og hans rolle som underviser kan ikke overvurderes. Han inspirerede eftertidens generationer og introducerede nye undervisningsprincipper på området. Møbeldesign var en ny disciplin, og indretning blev tidligere betragtet som mindreværdig sammenlignet med traditionelle arkitektdiscipliner og -studier. Klint tilførte disciplinen faglighed med sin videnskabelige tilgang med opmålinger og regler og satte nye standarder for designundervisning. Han havde mange elever, og hans principper ses tydeligt i værker af blandt andet Mogens Koch, Ole Wanscher, Poul Kjærholm og Jørgen Gammelgaard.

Knud Erik Hansen: Den eneste, der falder uden for, er Wegner. Han efterlevede ikke Klints lære helt så strengt og var rebellen i dansk designs guldalder …

Anne-Louise Sommer: … Jeg er enig i, at det er noget andet med Wegner, men jeg mener også, han var påvirket af Klints undervisningsprincipper. Da Wegner studerede design i slutningen af 1930'erne, beskæftigede man sig med stole fra Ming-dynastiet, og i bedste Klint-stil tegnede, udforskede og opmålte de studerende stolene for at komme helt ind under huden på designet. Det samme gjorde Wegner – og resten er historie! Tænk bare på hans tidlige stole, og hvordan de påvirkede hans senere arbejde: Han startede med en traditionel stol fra Ming-dynastiet og sluttede med den ikoniske CH24 Y-stol. Eller sagt på en anden måde, med en klassiker fra Ming-dynastiet, som blev til et moderne, tidssvarende værk. Så påvirkningen fra Klint trængte tilsyneladende igennem alligevel. 

Johanna Agermann Ross: Vi har talt om designarv og fejring af Danish Modern design. Hvordan ser Carl Hansen & Søn på arven fra designerne og dens beskyttelse? Designbranchen står over for truslen fra masseproducerede møbler, som gør designere og producenter udtryksløse eller anonyme. Men Carl Hansen & Søn har fortsat fabrik i Danmark og beskytter traditionelt håndværk og materialer, samtidig med at I indgår i meget moderne kontekster på tværs af internationale markeder.

Knud Erik Hansen: Jeg overtog virksomheden efter min bror og har kun været i branchen i 15 år. Det har på mange måder været en kamp at bevare familievirksomheden og beskytte dens historiske arv. Mange producenter har oplevet nedgangstider eller været tvunget til at lukke – ikke mindst de seneste årtier.

Carl Hansen & Søn er bygget med masser af følelser og kærlighed. Og det kan være en udfordring i sig selv. Vi er stadig en familie, og det er vores valg og beslutninger, som er med til at bestemme retningen og fremtiden for vores designere, både de nye og gamle mestre.   

De designere, vi producerer, og de historier, vi fortæller, handler alle sammen om mennesker. Rigtige mennesker, som er en del af en større familie og et netværk af danske designere. 

Vi har en stærk følelse af at høre til her, og jeg ønsker at bringe den næste generation, mine sønner, ind i Carl Hansen & Søn – det er det, der betyder mest for mig. 

Vi er en dansk virksomhed, men vi eksporterer også til globale markeder, hvor vi har vundet forbrugernes respekt og hjerter. Vi er nødt til at udvikle os i et højt tempo og være bevidste om, hvad der sker omkring os og på nye markeder. Sådan har det været lige siden min bedstefars tid.

Alt har siden dengang været en naturlig og vedvarende udvikling. Derfor er det så vigtigt for os at bevare og beskytte arven fra Kaare Klint. Men det stopper ikke ved ham. Det handler ikke kun om møbler, men om historierne. En familiehistorie. Vores arv er ikke møbler, men menneskene bag. Der er det, der gør det hele værd.

Se flere stories

Story

CH24, der også er kendt som Y-stolen, er en af de mest berømte eksponenter for dansk møbeldesign. Dens elegante og fint rundede form er internationalt beundret og gør den til fast inventar på nogle af verdens bedste hoteller og restauranter og i mange private hjem verden over

Story

Amerikanske Brad Ascalon er designeren bag Carl Hansen & Søns nye Preludia Serie. Han fortæller her om sin tilgang til design og respekt for Danish Modern-filosofien

Story

Naja Utzon Popov har designet to eksklusive tæppekollektioner, der supplerer hendes første WOODLINES kollektion, udviklet i samarbejde med Carl Hansen & Søn. De to stilfulde BOTANICA og OCEANIA design er inspireret af naturen og udført i udsøgte materialer, der komplementerer vores ikoniske møbler elegant uden at dominere indtrykket.

Story

Den verdensberømte, danske møbeldesigner Hans J. Wegner skabte i løbet af sin yderst produktive karriere nogle af verdens bedste stole. Wegner forstod bedre end nogen anden træets natur, og relanceringen af CH23 stolen fuldender hans oprindelige serie af smukt fremstillede stole – de første fem mesterværker for Carl Hansen & Søn

Story

Fem ikoniske stole af Hans J. Wegner sammenfatter hans visionære design og tanker, og har formet Carl Hansen & Søns filosofi i mere end 65 år. Stolene, der blev tegnet 1950, er en hyldest til det gode samarbejde, funktionelt design og enestående håndværk.

Story

Carl Hansen & Søn inviterer dig til at undslippe hverdagen med vores Milan Retreat. Et sted, hvor du kan vække dine sanser og genskabe forbindelsen til verden omkring dig.

GRATIS LEVERING

DANSK DESIGN

5 ÅRS GARANTI

Når du vælger et møbel fra Carl Hansen & Søn, får du mere end bare et møbel. Du får en stolt tradition for smukt og markant håndværksarbejde, hvor intet er overladt til tilfældigheder, og alt er udviklet med den største kærlighed til design og håndværkets historie. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner, og fremstiller også møbler skabt af anerkendte møbeldesignere som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Mogens Koch, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer mere end 100 års dansk designhistorie og vores møbler forhandles verden over. 

Har du brug for hjælp?