Vores mest populære søgninger:

Børge Mogensen designede Dækstolsserien til sin egen balkon i slutningen af 1960’erne. Carl Hansen & Søn relancerer nu Mogensens funktionelle kollektion i langtidsholdbart, FSC®-certificeret teak, der kan tåle skiftende klima.

Dækstolsseriener en fuldendt serie af udelivsmøbler, skabt til balkoner, terrasser og altaner. Kollektionen blev designet til at opfylde Børge Mogensens personlige behov for komfortable og pladsbesparende møbler og består af en række design, der alle er lette og sammenklappelige. Når møblerne ikke er i brug, kan de foldes sammen og hænges op på det vægmonterede ophæng, så serien fremstår dekorativ, selv når den ikke er i brug.

Serien er skabt i ubehandlet, FSC®-certificeret teak ­­– en hård og stærk træsort, der på grund af sit naturlige indhold af olier har lang holdbarhed. Møblerne tåler et omskifteligt klima, patinerer smukt og vil opnå en mere sølvgrå karakter med tiden. Et gennemgående træk ved alle seriens møbler er de synlige stålskruers placering samt stellets afrundede ender, der er en typisk Børge Mogensen-detalje. Med sit lette og inviterende udtryk, kan serien også anvendes indendørs.

Børge Mogensen hyldes ofte som ”folkets designer”. Med sin humanistiske og demokratiske tilgang til formgivning trak han på referencer til både de amerikanske shakere og til forrige århundredes engelske møbelkunst. Som elev af den danske møbelarkitekt Kaare Klint, afspejler Dækstolsserien tydeligt Mogensens sikre fornemmelse for proportioner.

Relanceringen af Dækstolsserien er resultatet af en tæt dialog mellem Carl Hansen & Søn og Børge Mogensens familie. I en kollektion, der fremhæver anvendelighed og fleksibilitet møder udelivsmøblerne nutidens behov og er ligeså relevante nu, som da Mogensen designede dem.

Serien består af dækstol BM5568, sidebord BM5868, fodskammel BM5768, bakke BM1069, spisebord BM3670, stol BM4570 samt vægophæng BM5270S og BM5270L.

Dækstolsserien er i butikkerne i foråret 2020. 

 

Dansk designGratis levering*Op til 5 års garanti**

Når du vælger et produkt fra Carl Hansen & Søn, får du mere end blot et møbel. Du bliver del af en lang og stolt tradition for smukt og karakteristisk håndværk, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner og producerer desuden værker af anerkendte designmestre som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer over 100 års dansk designhistorie, og vores møbler sælges over hele verden.

*Ved køb over 499 DKK
**Indendørsmøbler 5 års garanti. Outdoor møbler 2 års garanti

Har du brug for hjælp?

Spar 15 % på dit næste køb. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret!


Kundeservice

Kundeservice

Levering

Returnering

Handelsbetingelser

Garanti

Persondata

Cookies

Kontakt

+45 66 12 14 04

webshop@carlhansen.dk

Åbningstider

Mandag - fredag 8:00-15:30

Carl Hansen & Søn er e-mærket, hvilket er din garanti for en tryg handel.