Scroll for at se mere

Håndværk

LÆS MERE OM HÅNDVÆRKET BAG PRODUKTERNE

Over hundrede år med håndværk i særklasse

Carl Hansen & Søns historie begyndte i 1908, hvor den danske møbelsnedker Carl Hansen åbnede et lille møbelværksted på Fyn. Den traditionsrige familievirksomheds succes har siden da bygget på to kerneidéer: en kompromisløs passion for kvalitetshåndværk og samarbejde med fremragende designere, som hele tiden gentænker og forfiner moderne designkoncepter.

Vi har i mere end 100 år specialiseret os i at levere enestående møbelhåndværk, som bringer visionære designkoncepter til live. Og selvom meget har ændret sig hos Carl Hansen & Søn gennem årene, er det grundlæggende det samme. Vores mangeårige mål er fortsat at samle de bedste moderne møbeldesign under ét tag og dele disse ikoner med verden.

 

SNEDKERARBEJDE

I Norden har vi arbejdet med træ siden bronzealderen. Datidens enkle bjælkekonstruktioner udviklede sig siden til vikingernes imponerende langskibe i træ. I det 17. århundrede brugte de nordiske bosættere deres evner til at arbejde med træ til at opbygge de tidlige europæiske kolonier i USA. Hvert eneste møbel fra Carl Hansen & Søn er omhyggeligt udfærdiget ved hjælp af traditionelle snedkerteknikker, der repræsenterer det bedste fra dansk møbelproduktions lange historie – fra århundredgamle samlingsteknikker til drejning af træ på en drejebænk. 

Læs mere om snedkerarbejde

FLETNING

De forskellige design produceres ved hjælp af de samme håndlavede teknikker, som de oprindeligt blev skabt med. Hver teknik har udviklet sig, efterhånden som der blev udviklet nye materialer, og designerne udviklede deres egen stil. 

Læs mere om fletning

POLSTRING

Polstring spiller en integreret rolle i møblernes form og funktion. Uanset om det er de syninger, der bruges langs en søm, eller den tuftning, der er valgt til et ryglæn, er hver eneste lille håndværksmæssige detalje med til at definere et møbels personlighed. Vores designere har alle udviklet deres helt eget forhold til polstring. Børge Mogensen og Kaare Klint foretrak sadellæder på et stolesæde, så det let kunne strammes, når læderet udvidede sig med tiden. Andre arbejdede mere fokuseret med dekorative syninger og detaljer. Dette komplicerede arbejde kræver tålmodighed, disciplin og en dyb forståelse for materialerne. 

Få mere at vide om polstring

Alt, hvad vi gør, er drevet af vores ønske om altid at være ærlige og bæredygtige i vores arbejde. De traditionelle teknikker, som er gået i arv gennem flere generationer af familien Hansen, går hånd i hånd med vores ønske om altid at forbedre og udvikle os. Siden Knud Erik Hansen overtog ledelsen som administrerende direktør i 2002, har han udvidet og moderniseret produktionen, etableret nye relationer til familierne til designerne fra det 20. århundrede, indarbejdet nye talenters arbejde og gennem det hele løbende understreget vigtigheden af at skabe balance mellem klassisk håndværk og moderne teknologi.

Hos Carl Hansen & Søn er vi stolte af, at de ting, vi laver, har fundet plads i nogle af verdens smukkeste moderne rum. Disse omhyggeligt designede og nænsomt udformede genstande – stole, borde, sofaer og lamper – pryder nogle af verdens bedste restauranter. De står i mødelokaler, hvor verdens ledere skriver historie. De bidrager til en bedre rejseoplevelse for millioner af mennesker på hoteller og i lufthavne. De tilfører en ny dimension til sundheds- og wellnessfaciliteter, hvor de løfter menneskets oplevelse af omgivelserne. Og de er ofte at finde i arkitektur- og designudgivelser, der fremviser værker af verdens bedste indretningsarkitekter.