Vores mest populære søgninger:

Mads Odgård

Forkærlighed for geometriske former, logik og minimalisme.

Mads Odgård har altid holdt af lige linjer, rette vinkler og geometriske former. Det gælder både, når han slår streger på tegnebrættet, når han indretter sit hjem, og når han anlægger sin have. Hvis han ikke ved, hvor han skal begynde, når han vil skabe et nyt design, så starter han med at tegne en lige streg. Denne minimalistiske tankegang fremgår tydeligt af Mads Odgårds portefølje af designs, der blandt andet rummer lampeserien MO Series, som udgør hans første samarbejde med Carl Hansen & Søn.

Drømmen om at blive designer har spiret i Mads Odgård så langt tilbage, han kan huske, så da tiden blev moden, rejste han fra sin danske fødeby Kjellerup til København for at prøve kræfter med det kreative hverv. Her startede han på Skolen for Brugskunst, som i dag hedder Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Skolen for Brugskunst var en udvikling af Kunsthåndværkerskolen, hvor Hans J. Wegner, Børge Mogensen og flere af dansk designs fædre havde studeret år forinden. Mads Odgård så deres tegninger ligge i skabene i kælderen og hænge på væggene med tegnestifter, og deres prototyper kunne han finde på loftet. Han var ikke i tvivl om, at det var det rette sted for ham at lære at opmåle, at slå sine geometriske streger og ikke mindst at skære de overflødige detaljer væk.

Mads Odgård nåede at gå på Skolen for Brugskunst i to ud af tre år, før han fik et job som designer og modelbygger hos LEGO. Arbejdet med de vinkelrette klodser passede perfekt til hans forkærlighed for geometriske former, logik og minimalisme. Herefter udforskede han blandt andet bildesign på ArtCenter Europe i Schweiz, og i 1988 grundlagde han sin egen tegnestue.

Mads Odgård har stadig den rationelle, minimalistiske tilgang til design med sig i dag, når han skaber lamper, møbler, bestik og andet brugskunst. I løbet af en design proces forsøger han at rationalisere udtryk og materialer, så han ikke sender mere ud i verden end hvad den har brug for. Hans tilgang til design har resulteret i flere awards, bl.a. Red Dot Award, America’s I.D. Award og Design Plus, Germany.

Vores designere

Dansk designGratis levering*Op til 5 års garanti**

Når du vælger et produkt fra Carl Hansen & Søn, får du mere end blot et møbel. Du bliver del af en lang og stolt tradition for smukt og karakteristisk håndværk, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner og producerer desuden værker af anerkendte designmestre som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer over 100 års dansk designhistorie, og vores møbler sælges over hele verden.

*Ved køb over 499 DKK
**Indendørsmøbler 5 års garanti. Outdoor møbler 2 års garanti

Har du brug for hjælp?

Spar 15 % på dit næste køb. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret!


Kundeservice

Kundeservice

Levering

Returnering

Handelsbetingelser

Garanti

Persondata

Cookies

Kontakt

+45 66 12 14 04

webshop@carlhansen.dk

Åbningstider

Mandag - fredag 8:00-15:30

Carl Hansen & Søn er e-mærket, hvilket er din garanti for en tryg handel.