Vores mest populære søgninger:

Børge Mogensen

Med demokratisk design som mission 

Børge Mogensen er kendt som folkets designer – ikke kun på grund af sin vindende personlighed, men også fordi han insisterede på at designe kvalitetsmøbler, som skulle være tilgængelige for alle.

Børge Mogensen (1914-1972) skabte gennem sit kreative arbejde holdbare møbler med mennesker i fokus. Han blev en af efterkrigstidens mest indflydelsesrige designere og en fremtrædende repræsentant for Danish Modern. 

Mogensens demokratiske design omfattede enkle og funktionelle møbler i træ til både private og offentlige rum. De havde en stærk konstruktion udført i kvalitetsmaterialer og en rolig æstetik, for Mogensen insisterede på

visuel klarhed og et minimum af udsmykning og eksperimenter. Dette ses eksempelvis tydeligt i hans klassiske Jagtbord og serie af dækstole.

Som studerende ved Kunstakademiet var Mogensen inspireret af Kaare Klints måde at kombinere menneskelige proportioner med visuel ro og funktionalisme. Mogensen lagde dog også stor vægt på en uformel indretningskultur og udnyttede moderne produktionsteknikker.

Mogensen blev udlært møbelsnedker i 1934, hvorefter han begyndte at studere møbeldesign. Samtidig arbejdede han på Klints tegnestue, indtil han blev chefdesigner for FDB's møbeltegnestue i 1942, hvor han blev pioner inden for demokratisk design.

Han grundlagde sin egen tegnestue i 1950, og her tegnede han moderne og brugbare møbler i lokale nordiske materialer. Inspirationen hentede han i mange forskellige kulturer og stilretninger, som for eksempel international modernisme, etnisk kunst, japanske træsnit og historiske møbler.

Mogensen underviste også i møbeldesign og deltog i udstillinger og konkurrencer, blandt andet den internationale møbelkonkurrence Low Cost Furniture på Museum of Modern Art i New York i 1948 sammen med vennen Hans J. Wegner.

Han blev tildelt Eckersberg Medaillen i 1950 og Møbelprisen i 1971. I 1972 modtog han C.F. Hansen Medaillen og blev udnævnt til Honorary Royal Designer for Industry ved The Royal Society of Arts i London.  

Udvalgte design af Børge Mogensen

  • BM1160 | Jagtbordet | 210x82

    29.995 DKK

    Læs mere

Vores designere

  • Anker Bak

    Anker Bak flytter med sin utraditionelle baggrund og personlige tilgang til design både konceptuelle og fysiske grænser gennem sin respekt for kvalitetsmaterialer, dygtigt håndværk og gennemtænkt funktion. Hans design gør en forskel for mennesker og opfylder reelle behov.

  • Arne Jacobsen

    En af Danmarks mest kendte og respekterede arkitekter, Arne Jacobsen, er blevet synonym med modernisme verden over. Hans stringente og ekspressive æstetik er fortsat en stærk inspiration for designere i dag.

  • Bodil Kjær

    Den danske professor og arkitekt Bodil Kjær har bidraget betydeligt til udbredelsen af designprincipperne bag Danish Modern gennem sine rejser og sin viden og forståelse for koblingen mellem design og arkitektur.

  • Bonderup & Thorup

    Claus Bonderup og Torsten Thorup indledte deres samarbejde i 1969 efter deres uddannelser på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Sammen rejste de gennem de efterfølgende 20 år verden rundt og realiserede internationale designprojekter.

  • Brad Ascalon

    Den amerikanske designer Brad Ascalon (født 1977) blev introduceret til kunst og design i en ung alder. Hans bedstefar var skulptør og industriel designer, og hans far var en anerkendt kunstner med passion for design, håndværk og holdbare materialer.

  • EOOS

    Den østrigske designertrio EOOS blev grundlagt i 1995 af Martin Bergmann, Gernot Bohmann og Harald Gründl. Trioen studerer historiske design i en nutidig kontekst og arbejder med at forene myter, ritualer og intuitive udtryk i et originalt samspil.

  • Frits Henningsen

    Frits Henningsen var en kompromisløs designer, der var kendt for sin perfektionisme og levende personlighed. Han gav traditionelle design et nyt udtryk og lagde afgørende vægt på den håndværksmæssige kvalitet. I modsætning til de fleste andre snedkere designede han altid sine møbler selv.

  • Kaare Klint

    Kaare Klint anses for at være moderne dansk designs fader og revolutionerede som visionær møbeldesigner og underviser designhistorien. Han insisterede på et logisk design, rene linjer, udsøgte materialer og suverænt håndværk, som blandt andet hans ikoniske Faaborgstol fra 1914 vidner om.

  • Larsen & Bender Madsen

    Ejner Larsen og Aksel Bender Madsen har sammen designet omkring 300 møbler, blandt andet den ikoniske Metropolitan Chair. Selvom stole var deres foretrukne møbel, designede de blandt andet også interiører til soveværelser og reoler. Resultatet var altid enkelt og tidløst.

  • Linie Design

    Danske Linie Design blev grundlagt i 1980 og har siden da specialiseret sig indenfor udviklingen af håndlavede tæpper i elegante designs og materialer af højeste kvalitet.

  • Mads Odgård

    Drømmen om at blive designer har spiret i Mads Odgård så langt tilbage, han kan huske, så da tiden blev moden, rejste han fra sin danske fødeby Kjellerup til København for at prøve kræfter med det kreative hverv.

  • Mogens Lassen

    Arkitekt Mogens Lassen skabte design med udgangspunkt i kubismens arkitektoniske idealer og Le Corbusiers tanker. Lassen havde en enestående evne til at udtrykke idéer gennem forskellige materialer og betragtes som en pioner inden for dansk funktionalisme.

  • Morten Gøttler

    Morten Gøttler er født i København, oprindeligt uddannet inden for skibsfart og autodidakt designer og arkitekt. Han er anerkendt for sin enestående forståelse for træ og faste tro på innovation som grundlaget for vellykket design.

  • Naja Utzon Popov

    Den danske designer Naja Utzon Popovs livslange eksponering for moderne design afspejler sig i hendes arbejde, hvor hun omsætter sine oplevelser med naturen til tekstiler, glas, keramik og skulpturer. Hendes inspirerende design kan ses over hele verden.

  • Nanna Ditzel

    Lysten til at udforske rummet og afprøve teknikker på kanten af det mulige, har ført en af dansk designs mest markante personligheder – Nanna Ditzel – rundt i hele designuniverset.

  • Ole Wanscher

    Ole Wanscher er uløseligt forbundet med moderne dansk designs æstetik og funktionalitet. Han studerede ved Kaare Klint og var med til at forme dansk møbeldesign både som designer og underviser, da han overtog Klints professorat ved Det Kongelige Danske Kunstakademi.

  • Poul Kjærholm

    Poul Kjærholm kombinerede sit enkle og moderne formsprog med kvalitetshåndværk og og udsøgte materialer. Trods sin korte karriere som møbeldesigner skabte Kjærholm med sit dygtige håndværk og rene udtryk ikonisk design, der fik stor international indflydelse.

  • Fabricius & Kastholm

    Designduoen specialiserede sig i møbeldesign og énfamilieshuse, og deres design bar præg af minimalisme, raffinement, funktionalitet, kvalitet og øje for detaljer.

  • Rikke Frost

    Den danske designer Rikke Frost har altid været nysgerrig på kombinationen af forskellige håndværkstraditioner og materialetyper, hvilket afspejles tydeligt i hendes portefølje af designs, hvor nutidige og ældre designgreb og materialer mødes i sofaer, borde, stole og lamper med et organisk formsprog.

  • Strand & Hvass

    Duoen Strand + Hvass er en del af en ny generation af danske designere, der viderefører visionerne fra deres anerkendte, danske forgængere. Med Extend Table giver de moderne dansk møbeltradition et dristigt, nyt udtryk.

  • Tadao Ando

    Den japanske arkitekt Tadao Ando arbejder ud fra en designfilosofi, som forener japansk designtradition med et moderne, skandinavisk udtryk. Andos stil er inspireret af Le Corbusier og kendt for at være minimalistisk og innovativ med fokus på funktionalitet.

  • Thomas Bo Kastholm

    Thomas Bo Kastholm skaber design, der forener forskelligartede materialer i fascinerende kompositioner med et klart formål. TK8 daybeden er et fint eksempel på Kastholms idealer og viser designerens tætte bånd til de grundlæggende principper i moderne dansk design.

Dansk designGratis levering*5 års garanti

Når du vælger et produkt fra Carl Hansen & Søn, får du mere end blot et møbel. Du bliver del af en lang og stolt tradition for smukt og karakteristisk håndværk, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner og producerer desuden værker af anerkendte designmestre som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer over 100 års dansk designhistorie, og vores møbler sælges over hele verden.

*Ved køb over 499 DKK

Har du brug for hjælp?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret!


Kundeservice

Kundeservice

Levering

Returnering

Handelsbetingelser

Garanti

Persondata

Cookies

Kontakt

+45 63 13 26 62

webshop@carlhansen.dk

Åbningstider

Mandag - fredag 8:00-15:30

Carl Hansen & Søn er e-mærket, hvilket er din garanti for en tryg handel.