Vores mest populære søgninger:

MIKAEL ANDERSEN

Gallerist Mikael Andersen har udstillet upcoming og etablerede samtidskunstnere gennem det københavnske Galerie Mikael Andersen siden 1989. Udover sin kærlighed til kunst har Andersen også været en dedikeret privat samler af Kaare Klint møbler i mere end 35 år, og han hylder simpliciteten og kompositionerne i Klints design. Derhjemme komplementerer hans håndplukkede, klassiske møbler den altid skiftende og imponerende samling af moderne kunst.

"Jeg synes det er spændende at blande klassiske møbler med samtidskunst. Da jeg startede mit galleri, var der ikke den interesse for samtidskunst, som der er i dag. Jeg oplevede derfor også, at det virkede godt på kunder og samlere, at se samtidskunst sammen med klassiske møbler og hvordan de to kan spille sammen."

"Jeg har ikke et favorit møbel, men jeg holder meget af at sidde i min arm-stol i den røde stue og læse, da der er et godt lys."

HVAD LEDER DU SÆRLIG EFTER, NÅR DU SKAL SAMARBEJDE MED NYE KUNSTERE?

 

Jeg er hver dag glad for at gå på arbejde i mit galleri i Bredgade, som jeg har gjort det de sidste 34 år. Der er hver dag nye udfordringer og ingen dage er ens, når man arbejder med kunst og kunstnere. Når jeg har kigget efter nye kunstnere, så handler det naturligvis om hvad de laver og deres udtryk, men det handler lige så meget om, om det er en person man kan opbygge et godt forhold og samarbejde med fremtidigt.

 

Oftest er de værker, der flytter ind i lejligheden, værker jeg har vist i galleriet og af kunstnere jeg arbejder med, værkerne i hjemmet repræsenterer derfor også venskaber. Det sker også at værker flytter ud igen. Hvis det er værker, jeg selv har erhvervet, og jeg ved de kommer til et godt hjem, så har jeg næsten aldrig problemer med at sende dem videre. Der er dog også værker jeg fortryder er kommet videre, men intet er statisk og man skal ikke eje alt for evigt.

DU HAR SAMLET PÅ KAARE KLINTS MØBLER I MERE END 35 ÅR. HVORDAN STARTEDE DIN SAMLING?

 

Det startede med Faaborg stolen, da jeg så den på Faaborg Kunstmuseum for mange år siden. Jeg tog bagefter til Rudolph Rasmussen på Nørrebro og så på den model af Faaborg stolen de producerede, som jeg købte. Det var min første stol, siden er flere stole og sofaer kommet til.

 

En kort overgang tænkte, at de måske var lidt gammeldags, men det var kortvarigt og i dag er jeg glad for, jeg ikke handlede på det.

    EN HYLDEST TIL KAARE KLINT

    Hjemme hos Patricia Perales García

    Carl Hansen & Søn præsenterer 'En hyldest til Kaare Klint' - en række besøg hjemme hos mennesker, der bor og arbejder med Klints ikoniske design.

    Som en hyldest til den danske designers liv og arbejde præsenterer Carl Hansen & Søn 'En hyldest til Kaare Klint' - en række besøg hjemme hos mennesker, der bor og arbejder med Klints ikoniske design.

    Spar 15 % på dit næste køb. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret!


    Kundeservice

    Kundeservice

    Levering

    Returnering

    Handelsbetingelser

    Garanti

    Persondata

    Cookies

    Kontakt

    +45 66 12 14 04

    webshop@carlhansen.dk

    Åbningstider

    Mandag - fredag 8:00-15:30

    Carl Hansen & Søn er e-mærket, hvilket er din garanti for en tryg handel.