Vores mest populære søgninger:

MATHIAS MENTZE & ALEXANDER V. OTTENSTEIN

Mathias Mentze og Alexander V. Ottenstein, der er grundlæggere af den multidisciplinære tegnestue Mentze Ottenstein, spænder over flere skalaer. Deres arbejde udmunder sig i alt fra mindre genstande til større bygninger, dog altid med hovedfokus på indretning og kunstudstillingsdesign. Med deres baggrunde i arkitektur er Mentze og Ottenstein især inspireret af Kaare Klints tilgang til undervisning, hvor inspirationen skulle søges i fortiden for at skabe design til fremtiden. Deres private hjem i hjertet af København afslører en kurateret kombination af fortid, nutid og fremtid og deres fælles passion for kunst og design i alle afskygninger.

"Vi er inspirerede af Kaare Klints tilgang til arkitektur og design, og især af hans undervisning af unge arkitekter, hvor han bad de studerende om at undersøge historiske møbler og med udgangspunkt i dem skabe nyt design til en ny tid.  Det er en tilgang, vi selv kan lide at bruge, da man på den måde forankrer et projekt og bygger videre på eksisterende fortællinger i stedet for altid at starte helt forfra. Vi har arbejdet direkte med Klints arv på Marienborg, som tidligere tilhørte Klints mæcen C. L. David, og på Designmuseum Danmark i København."

"Vores yndlingsmøbler er dem, han designede til Faaborg Museum på Fyn, som er tegnet af arkitekten Carl Petersen. Selvfølgelig den berømte Faaborgstol, men også den elegante skammel med diskret art deco-inspiration. Sofaen, bogreolen og skabet i museets arkiv er også fantastiske, og den måde, de forholder sig til vægmalerierne af kunstneren Johannes Larsen på, er enormt sofistikeret og ret modig på samme tid."

HVAD INSPIRERER JER I JERES ARBEJDE MED ARKITEKTUR? 

 

Særligt arven fra Klint, både hans tilgang til undervisning og hans måde at undervise på, men også hans generations holdning til arkitektur som noget, der går på tværs af alle perioder, og som noget, der bygger videre på den eksisterende verden. Det er også en bæredygtig måde at arbejde med arkitektur på. Alle vores projekter er forskellige i den forstand, at de er påvirket af det, der allerede er der. Vores tilgang er derimod altid den samme. Vi kan godt lide at lave research og grave potentielle fortællinger frem. Og så har vi en dyb kærlighed til håndværk og håndværkere. 

  

Klints lidt stive møbler kunne nemt ses som noget fra fortiden. Men det er for unuanceret, for der er så mange temaer i hans design, der stadig er relevante i dag. Der er noget næsten Donald Judd-agtigt over hans møbler, noget med skala og proportioner. 

 

Vi er nødt til at arbejde med det, der allerede er her, og bruge de ressourcer på den bedste måde. Vi tror på, at man ved at genbruge de eksisterende fortællinger og materialer kan skabe noget, som har en længere levetid, end hvis man altid arbejder imod historien. Så på en måde opponerer disse tidlige modernister mod den generelle opfattelse af modernismen som noget, der altid skal søge det nye.

    EN HYLDEST TIL KAARE KLINT

    Hjemme hos Mikael Andersen

    Som en hyldest til den danske designers liv og arbejde præsenterer Carl Hansen & Søn 'En hyldest til Kaare Klint' - en række besøg hjemme hos mennesker, der bor og arbejder med Klints ikoniske design.

    EN HYLDEST TIL KAARE KLINT

    Hjemme hos Patricia Perales García

    Carl Hansen & Søn præsenterer 'En hyldest til Kaare Klint' - en række besøg hjemme hos mennesker, der bor og arbejder med Klints ikoniske design.

    Spar 15 % på dit næste køb. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret!


    Kundeservice

    Kundeservice

    Levering

    Returnering

    Handelsbetingelser

    Garanti

    Persondata

    Cookies

    Kontakt

    +45 66 12 14 04

    webshop@carlhansen.dk

    Åbningstider

    Mandag - fredag 8:00-15:30

    Carl Hansen & Søn er e-mærket, hvilket er din garanti for en tryg handel.