VLA kollektion
The Sound of Design
Carl Hansen & Søn er stolte af at kunne markere Vilhelm Lauritzen Arkitekters 100-års jubilæum med lanceringen af unikke møbelværker af mesterarkitekten Vilhelm Theodor Lauritzen, som tidligere udelukkende er blevet produceret til udvalgte anerkendte danske kulturinstitutioner.
Vilhelm Lauritzen var en internationalt anerkendt arkitekt og pioner for dansk funktionalisme. Carl Hansen & Søn er stolte over at kunne fejre Vilhelm Lauritzen Arkitekters 100-års jubilæum i 2022 med lanceringen af møbelværker, som tidligere udelukkende er blevet produceret til udvalgte bygninger.
Man har hidtil kun kunnet opleve den sublime funktionalitet i Lauritzens værker på Radiohuset og spillestedet Vega. Foyer-serien og Vega Stolen er i dag blevet relanceret for et bredere publikum som en hyldest til Lauritzens bidrag til dansk møbeldesign.
VLA62 Radiohusspejl
Carl Hansen & Søn præsenterer nu i samarbejde med Vilhelm Lauritzen Arkitekter det elegante, modernistiske VLA62 Radiohusspejl, som følger de seneste års Vilhelm Lauritzen lanceringer af Vega-stolen og Foyer-serien.
VLA62 Radiohusspejlet er udført i FSC™-certificeret massiv eg, som giver det en moderne, nordisk æstetik. Spejlet består af otte stykker træ, der matches omhyggeligt for at sikre, at årerne tegner et kontinuerligt forløb. Den dybe, konkave rammes organiske hjørner omfavner nærmest spejlet og er pudset op i hånden, så den får en glat, taktil overflade. Med sit stilfulde og skulpturelle udtryk tilfører Radiohusspejlet varme og karakter til entréen eller soveværelset.
VLA26T & VLA26P Vega Stolen
VLA26 Vega Stolen, som tidligere udelukkende var at finde i spillestedet Vegas historiske koncertsale, bliver nu sat i produktion af Carl Hansen & Søn i samarbejde med Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Den relancerede stol blev designet i 1950’erne og er et modernistisk mesterværk. Det funktionalistiske design er indbegrebet af Vilhelm Lauritzens karakteristiske æstetik i et let, enkelt og karakterfuldt udtryk.
Stolen er velproportioneret og komfortabel, og du omfavnes af det buede ryglæn. Den elegante kombination af træ og stål med valgfri polstring på sæde og ryglæn skaber komfort, mens benenes elegant afsluttede fødder i træ giver det stabelbare design håndværksmæssig finesse.
Radiohuset
Et af Vilhelm Lauritzens mest berømte værker er Radiohuset (1945). I dag er det en arv opført som et internationalt anerkendt totaldesign, omfattende tænkt indefra og ud – fra møbler og dørgreb til dets modernistiske typologi. Bygningen er et af de mest gennemførte eksempler på funktionalisme, hvor de forskellige funktioner, såsom foyer, koncertsal og kontorer, er genkendeligt repræsenteret i formen af selve bygningen. Facaden er udført i slidstærkt sandsten, mens interiøret er udført i grønlandsk marmor, messing og teaktræ, og med et foyerloft, hvor okseskind er spændt over mineraluld. I dag er gangene stadig fyldt med musik fra Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums studerende.
Vega
Vega (1956) blev oprindeligt skabt af Vilhelm Lauritzen som et mødested for alle i arbejderbevægelsen. For Vilhelm Lauritzen var det de små detaljer, som gjorde den store forskel og skabte helheden, og han tegnede selv alt til bygningen fra friser og lysekroner til armaturer og stikdåser. Den modernistiske bygning blev omdannet til et koncerthus i 1996 efter en omfattende restaurering og har siden da været toneangivende for Københavns kulturliv.
VLA61 Monarch Chair - Poetisk funktionalisme
Lauritzen store passion for sommerfugle afspejles i navnet VLA61 Monarch Chair efter den majestætiske Monark-sommerfugl. I samarbejde med Vilhelm Lauritzen Arkitekter er stolen genskabt i et nutidigt perspektiv, både i materialesammensætning og detaljer, og der ligger timevis af passioneret håndværk i hver stol. Alle dele pudses op i hånden af flere omgange, og ryglænet polstres først, når stolen er samlet for at opnå perfekte afslutninger. Alle disse finesser er med til at fremhæve det skulpturelle udtryk i Lauritzens genskabte mesterværk.
Foyer-serien
Vilhelm Lauritzen tegnede Københavns Radiohus for Danmarks Radio i 1945. Lauritzen specialfremstillede alle møbler og lyskilder til den fredede bygning, herunder Foyer-serien, som blev designet til bygningens storslåede foyer.
Serien er blevet relanceret i en opdateret udgave i FSC-certificeret eg med polstring i naturlæder, men stadig med stor respekt for det oprindelige design. Alle design er kendetegnet ved et unikt samspil mellem stellet i eg, det polstrede sæde og det nærmest svævende ryglæn. Armlæn og ben på både sofa og stol er samlet af tre dele og omhyggeligt håndpudset, så de fremstår uden mærkbare overgange. Trods seriens spinkle formsprog er komforten stadig høj med bløde sæder og ryglæn.