Skip to content

    BM0489L | Table Bench

    Materiale:

    FSC®-certificeret eg, olie

    Sæde:

    Naturfarvet papirgarn

    11.395 kr.

    5 års garanti

    Fragtfri levering

    Leveringstid ca.

    BM0489L Table Bench er, med sit flet i papirgarn, en nyfortolkning af Børge Mogensens minimalistiske Table Bench fra 1958. Formsproget er kendetegnet ved en underspillet elegance, hvor det massive egetræ blødes op af afrundede kanter og dobbeltplanflettet papirgarn. BM0489 kommer i to størrelser, og denne lange version er et alsidigt møbel, der fungerer både i entréen, for fodenden af en seng eller som sofa- eller sidebord i stuen.

    Møbelsnedker og designer Børge Mogensen (1914-1972) skabte holdbare og enkle møbler med mennesket i fokus, og anses i dag som en af de mest indflydelsesrige repræsentanter for Danish Modern. Med en mission om at gøre kvalitetsmøbler tilgængelige for alle blev Mogensen kendt som ”folkets designer”.

      Gentænkt minimalisme

      Børge Mogensen var kendt for sin kærlighed til håndværket og sin evne til at designe enkle, tidløse og funktionelle møbler i hans foretrukne materiale – træ. Den multifunktionelle BM0488 Table Bench blev oprindeligt tegnet i 1958 i en lang version og præsenteret som en del af Mogensens byggemøbelkoncept, hvor visionen var at skabe multifunktionelle og holdbare møbler, der passer til skiftende indretningsbehov. BM0489 Table Bench er en nyfortolkning af det oprindelige design, hvor rattan er erstattet af dobbeltplanflettet, FSC-certificeret papirgarn, som frembringer et nyt, organisk udtryk. Carl Hansen & Søn har mere end 70 års erfaring i at arbejde med papirgarn, og det tager en erfaren håndværker seks timer at flette de 335 meter papirgarn til et færdigt møbel. Med nyfortolkningen af Børge Mogensens Table Bench opstår et elegant samspil mellem to organiske materialer – det smukt afrundede egetræ overfor det tætflettede papirgarn. BM0489 kommer i en lang version, BM0489L, og en kort version, BM0489S.

      Kontakt

      +45 66 12 14 04

      webshop@carlhansen.dk

      Hylkedamvej 77 DK-5591 Gelsted, Denmark

      Følg os

      Betalingsmuligheder

      Carl Hansen & Søn Møbelfabrik A/S  -  CVR: 26236231

      Carl Hansen & Søn er e-mærket, hvilket er din garanti for en tryg handel.