Vores mest populære søgninger:

Omar’s Place - et varmt og indbydende middelhavsspot i London

Omar Shabaan – skaberen af Omar’s  – er en kendt og anerkendt person på den egyptiske ’hospitality scene’, der med etableringen af den nye restaurant har gjort sit professionelle indtog i London. Omar’s Place er placeret i en hjørnebygning med restaurant og bar i stueplan og køkken og toiletter i den nedre etage. Det var afgørende for Shabaan, at det nye restaurantinteriør kom til at besidde en sydlandsk tone, og han bad indehaverne af Sella Concept, Gayle Noonan og Tatjana von Stein, om at påtage sig opgaven at omskabe en tidligere pub i en hvidpudset, victoriansk Londonbygning til et varmt og indbydende middelhavsspot.   

Sella Concept valgte solen som deres helt centrale inspirationskilde og har skabt et interiør – hvor de fleste elementer er specialdesignet – fuld af runde former og kurvede linjer. Designere har gennemgående brugt ægte, naturlige materialer, som træ og cortenstål, og en bred pallette af varme jordfarver. 

Associationen til middelhavslande er klar, samtidigt er formsproget på én gang futuristisk og med tydelige hilsner til 1970’erne. Resultatet er både appellerende og fascinerende.   

Den varme tone slås an af de pudsede, ferskenfarvede vægge og de faste sofaer, betrukket med velour i en lidt mørkere tone, placeret på en base af messing. Paneler i sapeletræ fra gulv til loft optræder blandt andet i restaurantens korridor og i et cirkelformet parti centralt placeret i rummet. De varme farver kontrasteres af barfrontens lysegrå træpanel og den grønne terrazzo, der er anvendt i bordplader og den svungne bardisk.

De gennemgående cirkelslag findes i døråbninger, nicher og spejle – og også i ryglænet på CH88 stolen, som designerne har valgt til spiseområdet. Kopstykkets lyse, olierede eg harmonerer med rummets sapeletræ, og sædets betræk i blågrøn velour står i en smuk kontrast hertil. 

Tatjana von Stein, Sella Concept om valget af CHS møbler:

"Vores relation med Carl Hansen & Søn rækker mange år tilbage, og det var oplagt at vælge en stol fra deres sortiment til Omar’s. For at være sikre på, at vi traf det rigtige valg, havde vi afprøvet mange andre muligheder, men hverken vi eller vores kunde fandt en stol, der var bedre at sidde i end CH88.

Den er elegant, og på trods af sin lethed, særdeles komfortabel. CH88 stolen udgør ’the finishing touch’ og binder hele interiøret sammen. Kopstykket i træ, det moderne stel og den elegante velour er alle sammen elementer, der udtrykker den historie, vi ønsker restauranten skal fortælle."

CH88 stol fra Carl Hansen & Søn hos Omar's Place
  • Stemningsbillede fra Omar's Place med Carl Hansen møbler

  • Close up af den elegante CH88P stol designet af Hans J. Wegner

  • CH88 stol fra Carl Hansen & Søn hos Omar's Place

  • Seks CH88P stole i et hyggeligt og moderne indrettet rum

Miljøbillede af CH88P stolen hos Omar's place

Se flere cases

Boliger

DB11

Indretningsarkitekterne i den hollandske designvirksomhed Framework Studio har skabt et moderne hjem med udgangspunkt i bygningens historie og det omgivende landskab.

Restauranter

Restaurant NOVI

Kombinationen af espressobar om dagen og cocktailbar med pop op-køkken om aftenen har hurtigt gjort den afslappede Restaurant Novi til et af Cambridges nye foretrukne mødesteder.

Ejerne af boutiquehotellet SP34 har taget imødekommenhed til nye højder med møbler, der er så indbydende, at gæsterne må gå hen og røre ved dem, samt en åben facade, der trækker gaden ind i hotellet.

I Hotel Danmark har Brøchner Hotels så vidt muligt bevaret og genbrugt originale bygningsdele, der sammen med den personlige og originale indretning skaber hotellets særlige atmosfære.

Squire & Partners har omdannet et tidligere stormagasin, med et væld af historiske detaljer, til et smukt og betagende hovedkontor, der huser deres 200 medarbejdere.

I et blidt bakket landskab i Toscana finder man vingården Podernuovo srl Società Agricola, der med sit enkle formsprog og naturlige materialer er i smukt samspil med den omgivende natur.

Et overdådigt dagslys, en præcis farveholdning i hvid, sort og grå og veldesignede møbler er blandt de mange kvaliteter, man møder i Ramón Casadós hjem i Capetown, hvor han selv har stået for indretningen.

En udtjent 1980-er bygning i hjertet af Islington er blevet transformeret ved hjælp af naturlige materialer og lysindfald, samt en 22 meter høj skulptur, og fremstår i dag som en velfungerende og populær kontorbygning.

Dansk designGratis levering*Op til 5 års garanti**

Når du vælger et produkt fra Carl Hansen & Søn, får du mere end blot et møbel. Du bliver del af en lang og stolt tradition for smukt og karakteristisk håndværk, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner og producerer desuden værker af anerkendte designmestre som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer over 100 års dansk designhistorie, og vores møbler sælges over hele verden.

*Ved køb over 499 DKK
**Indendørsmøbler 5 års garanti. Outdoor møbler 2 års garanti

Har du brug for hjælp?

Spar 15 % på dit næste køb. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret!


Kundeservice

Kundeservice

Levering

Returnering

Handelsbetingelser

Garanti

Persondata

Cookies

Kontakt

+45 66 12 14 04

webshop@carlhansen.dk

Åbningstider

Mandag - fredag 8:00-15:30

Carl Hansen & Søn er e-mærket, hvilket er din garanti for en tryg handel.