Skip to content

Alfred Homann

Alfred Homann (f. 1948) var en prisvindende dansk arkitekt og designer. Han blev færdiguddannet som arkitekt fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1976, og efter at have arbejdet med forskellige danske og amerikanske arkitekter i en årrække grundlagde han sin egen tegnestue i København i 1978 – i en alder af kun 30 år.

 

Enkelhed, klarhed og logik var de styrende principper for Homanns tilgang til design, hvor hans sans for detaljer også kommer tydeligt til udtryk. Homann designede møbler og belysning og stod desuden bag arkitektoniske projekter på museer, togstationer og i private hjem og offentlige bygninger – altid med stor præcision og grundighed.

 

 

Udover sin tegnestue i København etablerede Homann også et designbureau – Homann Design Inc. – i USA i 1987, hvor han arbejdede på forskellige projekter. Han gav forelæsninger og holdt oplæg i både USA, Japan, Rusland og Europa.

 

Derudover modtog Homann flere internationale design- og arkitekturpriser i løbet af sin karriere, herunder Red Dot Award, IF Product Design Award og Brunel Award.  Alfred Homann døde i 2022 i en alder af 74 år.

Læs mere om Alfred Homann

  • Bodil Kjær

    Den danske professor og arkitekt Bodil Kjær har bidraget betydeligt til udbredelsen af designprincipperne bag Danish Modern gennem sine rejser og sin viden og forståelse for koblingen mellem design og arkitektur.

  • Morten Gøttler

    Den danske designer Morten Gøttler (f. 1944) står bag design af møbler med en særlig forståelse for materiale, form og funktionalitet.

  • Vilhelm Lauritzen

    Vilhelm Lauritzen (1894-1984) var en af Danmarks mest betydningsfulde arkitekter i sin tid og var med til at bane vejen for dansk modernisme med værker, der fremstår som blivende eksempler på en dengang ny og revolutionær arkitektur, hvor form følger funktion.

  • Børge Mogensen

    Møbelsnedker og designer Børge Mogensen (1914-1972) skabte holdbare og enkle møbler med mennesket i fokus, og anses i dag som en af de mest indflydelsesrige repræsentanter for Danish Modern. Med en mission om at gøre kvalitetsmøbler tilgængelige for alle blev Mogensen kendt som ”folkets designer”.

  • Hans J. Wegner

    Den danske møbeldesigner Hans J. Wegner (1914-2007) anses for at være en af de mest kreative, innovative og produktive designere nogensinde. Han var kendt for sin præcision, store indsigt i håndværk og kompromisløse tilgang til design.

  • Anker Bak

    Designer og møbelsnedker Anker Bak (f. 1983) er kendt for sin problemløsende tilgang, hvor han med mennesket i centrum anskuer design som midlet til at løse udfordringer i hverdagen.

  • Rikke Frost

    Rikke Frost (f. 1973) er anerkendt for sin dybe materialeforståelse og kombinationen af forskellige håndværkstraditioner, hvilket afspejles tydeligt i hendes portefølje af designs, hvor nutidige og ældre designgreb og materialer mødes i møbler og i belysning med et organisk formsprog.

  • Arne Jacobsen

    Som en af Danmarks absolut mest kendte og velrenommerede arkitekter blev Arne Jacobsen (1902-1971) både inden og udenfor landets grænser synonym med modernismen, hvor det stringente og ekspressive formsprog blev kendetegnende for hans bygningsarkitektur og design som helhed.

  • Bonderup & Thorup

    Claus Bonderup (1943-2022) & Torsten Thorup (f. 1944) anses som nogle af de mest driftige, postmoderne designere, der har sat aftryk på alt fra arkitektur, internationale designprojekter til industrielt design.

  • EOOS

    Designstudiet EOOS, grundlagt af Martin Bergmann (f. 1963), Gernot Bohmann (f. 1968) og Harald Gründl (f. 1967), er særligt kendt for deres poetiske tilgang til formgivning.

  • Kaare Klint

    Arkitekt Kaare Klint (1888-1954) var et fyrtårn inden for dansk design og skabte med sin enestående forståelse for proportioner fundamentet for Danish Modern-begrebet.

Kontakt

+45 66 12 14 04

webshop@carlhansen.dk

Hylkedamvej 77 DK-5591 Gelsted, Denmark

Følg os

Betalingsmuligheder

Carl Hansen & Søn Møbelfabrik A/S  -  CVR: 26236231

Carl Hansen & Søn er e-mærket, hvilket er din garanti for en tryg handel.