PRESSERUM

Pressenyhed

Carl Hansen & Søn, møbelproducenten bag nogle af de mest anerkendte designere fra dansk designs guldalder, fra Kaare Klint til Hans J. Wegner, åbner ny flagshipstore i Belgravias Pimlico Road i London – et område kendt for boligindretning, kunst, antikviteter og møbeldesign.

Pressenyhed

Med præsentationen af Jagtbordet, tegnet af Børge Mogensen til en udstilling i 1950, tager Carl Hansen & Søn hul på endnu et interessant kapitel i dansk designhistorie. Bordet er det første af flere signifikante design fra den store, danske designer, der føjes til Carl Hansen & Søns omfattende kollektion af danske møbelklassikere.

Pressenyhed

Carl Hansen & Søn føjer tre stilrene lamper, tegnet af de to internationalt anerkendte arkitekter Claus Bonderup og Torsten Thorup, til sin omfattende kollektion af designklassikere. Confetti, Pendant Lamp No 1 og Calot, der oprindelig er skabt i slutningen af 1960’erne, har et enkelt formsprog, som fremstår særdeles vitalt i dag. Netop det evigtgyldige design betyder, at lamperne nu kommer til at komplementere noget af det ypperste indenfor møbelkunst.

Pressenyhed

Hans J. Wegner havde en ganske særlig evne til at forene æstetik og funktion. En evne, der manifesterer sig i et skulpturelt møbelsæt bestående af den komfortable CH71 loungestol og topersoners CH72 sofaen, som den verdensberømte, danske arkitekt og designer præsenterede første gang i 1952. Sættet, der ikke har været i produktion siden slutningen af 1970’erne, genintroduceres nu af Carl Hansen & Søn.

Pressenyhed

Fire år efter at have åbnet sin første flagshipstore i Tokyo åbner Carl Hansen & Søn nu en ny i Osaka i juni 2018 for at imødekomme den hastigt voksende efterspørgsel i Japan. Den nye butik ligger i hjertet af det fashionable Minami-Horie-kvarter og byder besøgende indenfor i Carl Hansen & Søns univers med den omfattende kollektion af danske møbelikoner skabt af designere som Hans J. Wegner, Kaare Klint og Arne Jacobsen.

Pressenyhed

Den danske arkitekt og designer Arne Jacobsen er om nogen synonym med modernismen og funktionalismen. Et af de fineste eksempler på det er arkitektens unikke skrivebord, Society Table, der blev designet som en bestillingsopgave i 1952. Bordet, der var en gave til American-Scandinavian Foundations nye kontor i New York, føjes nu til Carl Hansen & Søns kollektion af designklassikere og bliver således tilgængeligt for designentusiaster verden over.

Pressenyhed

Med åbningen af en ny flagshipstore i San Francisco fortsætter Carl Hansen & Søn sin strategi om international ekspansion. Brandet bliver med den centrale placering i byens designdistrikt nabo til en lang række butikker, som byder velkommen til nye kunder på kontraktmarkedet såvel som private og markerer således brandets ekspansion på detailmarkedet. De nye lokaler er derudover det ideelle sted at fremvise Carl Hansen & Søns omfattende kollektion af danske designikoner fra møbeldesignere som Hans J. Wegner, Kaare Klint og Arne Jacobsen.

Pressenyhed

Den danske arkitekt og professor Bodil Kjær har gennem hele sin mangfoldige karriere arbejdet på at skabe harmoni mellem design og arkitektur – et arbejde, der i 1959 resulterede i en elegant møbelserie med så høje funktionelle og æstetiske kvaliteter, at møblerne også kunne anvendes indendørs. Næsten seks årtier efter introduktionen af Indoor-Outdoor føjer Carl Hansen & Søn denne arkitektoniske møbelserie til sin kollektion af designklassikere.

Pressenyhed

Poul Kjærholm beherskede mange materialer og teknikker, og et af de materialer, han var særlig fascineret af, var peddigrør; en fascination, der havde afsæt i møbelarkitektens interesse for håndflettede kurve. Det er derfor naturligt, at Poul Kjærholms allerførste stoledesign – spisebordsstolen PK1 fra 1955 - blev udført i stål og håndflettet peddigrør. Denne lette og elegante stol præsenteres nu af Carl Hansen & Søn.

Pressenyhed

Endnu en designklassiker skabt af dansk møbelkunsts fader, Kaare Klint, føjes til Carl Hansen & Søns kollektion af danske møbelikoner. Den polstrede kupé-sofa, med sine høje vanger og sit markante krydsstel, fremstår som et stilsikkert vidnesbyrd om en af dansk designs vigtigste skikkelsers vision.

Pressenyhed

Carl Hansen & Søn cementerer sin position i Skandinavien med åbningen af en ny flagshipstore på Karlavägen 76 i Stockholm. På denne prominente adresse - centralt placeret i den svenske hovedstad - har tegnestuen Trigueiros Architecture skabt en æstetisk elegant ramme omkring Carl Hansen & Søns omfattende møbelkollektion med design fra danske designmestre som Hans J. Wegner, Kaare Klint, Arne Jacobsen, Ole Wanscher, Børge Mogensen, Poul Kjærholm med flere.

Pressenyhed

Carl Hansen & Søn løfter sløret for sit kreative og strategiske samarbejde med den amerikanske designer Brad Ascalon: Preludia-serien, der er designet for at imødekomme moderne krav om funktionalitet, kvalitet, komfort og æstetik. Preludia forbinder Carl Hansen & Søns designarv og Brad Ascalons moderne og minimalistiske tilgang i et bredt sortiment af stole og borde. Serien markerer samtidig den 110-årige møbelproducents første samarbejde med en amerikansk designer.

Pressekontakter

Global HQ

Pernille Ehlert Florentz

+45 21 59 80 63

pef@carlhansen.dk

Global HQ

Henriette Wett Jessen

+45 20 15 18 91

hwj@carlhansen.dk

United States

Angelika Sørensen

+1 213 509 0200

ans@carlhansen.dk

Japan

Takako Nakanishi

+81 80 3344 1489

nakanishi@carlhansen.jp

APAC

Peter Ip

+852 6886 8753

peip@carlhansen.dk