TRADITIONELLE VÆRDIER I MODERNE KONTEKST

Siden Carl Hansens barnebarn, Knud Erik Hansen, som tredje generation stillede sig i spidsen for den familieejede virksomhed i 2002, har Carl Hansen & Søn udvidet sin internationale tilstedeværelse markant.

De møbler, vi producerer i dag, sælges over hele verden. Vores flagshipstores og showrooms ligger i New York, San Francisco, Tokyo, Osaka, London, Milano, Stockholm, Oslo og København, og vi har salgsselskaber i USA, Japan og Hongkong. 

Til trods for de store forandringer har vi i over 100 år fastholdt et konstant fokus på at skabe design i verdensklasse. Vores hovedkvarter og produktion ligger i Gelsted på Fyn, hvor vi fremstiller møbler efter de højeste standarder for kvalitet. Gennem en kombination af traditionelle teknikker og nye teknologier skaber vi tidløse og moderne design, som holder i generationer. Fra produktionsstart til det færdige produkt, er vi styret af ærlige og bæredygtige principper, som værner om vores grundlæggers og vores designeres stolte arv.

I dag er Carl Hansen & Søns stole, borde og sofaer med til at fuldende indretningen i mange af de mest interessante, smukke og dristige arkitektoniske værker. Vores møbler skaber stemning i nogle af verdens bedste restauranter. De står i konferencelokaler, hvor verdens ledere skriver historie.

De bidrager til en bedre rejseoplevelse for millioner af mennesker på hoteller og i lufthavne. De giver en ny dimension til sundheds- og velværefaciliteter og løfter den menneskelige oplevelse. De er ofte at finde i bøger og magasiner om arkitektur og design, hvor værker af verdens bedste indretningsarkitekter omtales. Og de fortæller historien om Danish Modern gennem permanente samlinger på museer som Metropolitan Museum of Art og Museum of Modern Art i New York.

Ærligt og bæredygtigt design

Carl Hansen & Søn har altid haft en passion for at arbejde med de bedste designere og materialer – og for at respektere deres originale idéer.

Læs mere her

Ikonisk design i mere end 100 år

Hos Carl Hansen & Søn mener vi, at ikonisk design er en kombination af enkelhed, æstetik og funktion, som bringes til live gennem dygtig bearbejdning af de bedste kvalitetsmaterialer. Vi har i mere end 100 år specialiseret os i at levere enestående møbelhåndværk, som bringer visionære designkoncepter til live.

Læs mere her

Passionate craftsmanship

Carl Hansen & Søn har i årenes løb fastholdt sit store fokus på at bevare danske designklassikere og samtidig udvide sortimentet i samarbejde med indflydelsesrige, nye designere. Vi har et mål om at samle de bedste og mest ikoniske, moderne møbeldesign under ét tag.

Læs mere her

GRATIS LEVERING

DANSK DESIGN

5 ÅRS GARANTI

Når du vælger et møbel fra Carl Hansen & Søn, får du mere end bare et møbel. Du får en stolt tradition for smukt og markant håndværksarbejde, hvor intet er overladt til tilfældigheder, og alt er udviklet med den største kærlighed til design og håndværkets historie. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner, og fremstiller også møbler skabt af anerkendte møbeldesignere som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Mogens Koch, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer mere end 100 års dansk designhistorie og vores møbler forhandles verden over. 

Har du brug for hjælp?