Scroll for at se mere

Ilse Crawford iklæder Hans J. Wegners tidligste design nye farver

For at fejre Hans J. Wegners eviggyldige designarv og mere end 70 års samarbejde har Carl Hansen & Søn indgået et samarbejde med den London-baserede designer Ilse Crawford om at udvikle en ny farvepalet til en limiteret særudgave af de første stole, som Wegner skabte til Carl Hansen & Søn tilbage i 1950.

Hans J. Wegners første mesterværker er en visionær kollektion, der omfatter fem af Wegners mest ikoniske stoledesign, herunder den verdenskendte CH24, også kendt som Y-stolen, og loungestolen CH25, som har været produceret hos Carl Hansen & Søn i mere end 70 år. For at fejre mesterværkerne har Ilse Crawford udvalgt fem jordfarver, der giver kollektionen et nyt perspektiv. De miljøvenlige, vandbaserede farver har alle en lettere transparent finish, som gør det muligt for stolens originale egetræsstruktur at skinne igennem, hvilket skaber en nuanceret følelse af farve og tekstur.

"Vi ønskede at udvikle en række farver, der afspejler den tid, vi lever i, og vi tror på, at disse afdæmpede toner vil give genlyd hos et nutidigt publikum," siger Ilse Crawford. "Vi er inspireret af den afdøde danske kunstner Per Kirkebys malerier, som på smukkeste vis afspejler hans interesse for natur og geologi. Der er ikke tale standardfarver, som udspringer af tidens trends, men farver, som tilfører dybde og kompleksitet til ethvert interiør."

De jordfarvede, maleriske toner hylder det nordiske landskabs rå skønhed og er beregnet til at fungere både som gruppe og selvstændigt. "Farver er så tæt forbundet med vores følelser og vores humør," siger Crawford, "og vi tror, at disse underspillede toner vil bidrage til at skabe et varmt, afslappet og naturligt miljø."

Mere end 70 års samarbejde

Hans J. Wegner og Carl Hansen & Søn begyndte at arbejde sammen i 1949, og efter et års intenst arbejde med nogle af de dygtigste håndværkere var stolene CH22, CH23, CH24, CH25 og CH26 klar til at blive lanceret i 1950. De fem design har meget forskellige udtryk, men bærer alle Wegners unikke fingeraftryk og fokus på uovertruffet håndværk.

Som den største producent af Wegners møbeldesign har Carl Hansen & Søn været tilknyttet den produktive danske mester i syv årtier, og Wegner er fortsat et centralt element i virksomhedens identitet.

"Hans J. Wegner er en stor del af vores DNA," siger Carl Hansen & Søns adm. direktør, Knud Erik Hansen. "De første mesterværker var forløberne for det, der endte med at blive en imponerende samling af nogle af verdens mest ikoniske møbler, og det er en stor glæde at genopfriske dem for en ny generation. Ilse Crawford har evnen til at tilføre ethvert projekt stor indsigt og gøre det relevant, og denne nye farvepalet har sin egen kulturhistorie med rødder i nordisk abstraktion."

Den limiterede særudgave af de første mesterværker er tilgængelig fra maj 2021 hos Carl Hansen & Søn og udvalgte forhandlere

Dansk design

Gratis levering*

5 års garanti

Når du vælger et produkt fra Carl Hansen & Søn, får du mere end blot et møbel. Du bliver del af en lang og stolt tradition for smukt og karakteristisk håndværk, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner og producerer desuden værker af anerkendte designmestre som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer over 100 års dansk designhistorie, og vores møbler sælges over hele verden.

*Ved køb over 500 DKK

Har du brug for hjælp?