Scroll for at se mere

The Department Store

Case info

Projekt kategori
Hovedkvarter
Arkitekt
Squire & Partners
Lokation
248 Ferndale Road London SW9 89 FR United Kingdom
Fotografer
James Jones

Squire & Partners har omdannet et tidligere stormagasin, med et væld af historiske detaljer, til et smukt og betagende hovedkontor, der huser deres 200 medarbejdere.

Projekt kategori
Hovedkvarter
Arkitekt
Squire & Partners
Lokation
248 Ferndale Road London SW9 89 FR United Kingdom
Fotografer
James Jones

I sommeren 2017 flyttede arkitekterne Squire & Partners deres 200 medarbejdere til et nyt domicil – et tidligere forfaldent stormagasin –  i Brixton, London. Arkitekterne havde erhvervet stormagasinet to år tidligere og med det samme set, at bygningens mange, synlige lag fra forskellige historiske peioder ville kunne indgå i fin dialog med en moderne indretning. 

I tæt samarbejde med håndværkere og møbelsnedkere indledtes det intensive arbejde med at restaurere og udvide bygningen og skabe de nødvendige arbejdspladser og andre faciliteter. 

Da de senest tilkomne bygningsdele var fjernet, fremstod huset med en usædvanlig fornemhed og et væld af kunstneriske detaljer, som alle er bevaret. I eksteriøret er eksempelvis originalt murværk, marmor og terracotta bibeholdt i facaden. Indenfor finder man blandt andet et parketgulv i teak og mahogni fra 1907, en grandios hovedtrappe, støbejernsradiatorer og rester af oprindelige farver.  

The Department Store fremstår som et usædvanligt vellykket møde mellem en værdig 1800-tals bygning og en 100% moderne, kreativ virksomhed. Den klassiske stormagasin-arkitektur med store, gennemgående rum er bibeholdt – blandt andet er receptionen placeret med kik til det åbne rum. Her udgøres møbleringen af Kaare Klint Additionssofa betrukket med special Moore & Giles grønt læder, Wegners sofa CH163 i sort læder og CH22 loungestole med sæde af sort papirgarn.

Det rustfarvede Window Diamond tæppe er skabt af Laguna i et mønster, der afspejler bygningens  oprindelige vinduer.  CH88 stolene i specialudgave er anvendt gennem hele bygningen som konference-  og mødestol, også på anden sal, hvor den grafisk, præcise stol matcher det originale mahogni parketgulv. Morten Gøttlers fleksible Cuba Chair med sæde og ryg i bomuldsgjord placeret sammen med et Corbusier sofabord udgør et af huses mange uformelle mødesteder.

"Vi ser vores samarbejde med Carl Hansen & Søn som en vedvarende relation med henblik på fortsat at udvikle kunsten i møbeldesign."

Tim Gledstone, partner, Squire and Partners om valget af CHS møbler:

"Transformationen af The Department Store er en fejring af kunst og håndværk. Vi oplever at den Etos, der findes hos Carl Hansen & Søn, er i fin samklang med vores indfaldsvinkel til kulturarv, den håndværksmæssige tradition såvel som funktionel  design.

Vi arbejdede tæt sammen med Carl Hansen & Søn i hele perioden, hvor The Department Store blev skabt, og sammen besluttede vi et møblement – inkl. flere speciel edition møbler, der i dag inspirerer og begejstrer husets gæster." 

undefined

MG501 | Cubastolen

Eg, Sæbe, Gjorde natur
DKK 4.324
undefined

CH20 | Elbow Chair

Eg, Sæbe, Læder Thor 307
DKK 5.507

Se flere cases

Lounges

En udtjent 1980-er bygning i hjertet af Islington er blevet transformeret ved hjælp af naturlige materialer og lysindfald, samt en 22 meter høj skulptur, og fremstår i dag som en velfungerende og populær kontorbygning.

Restauranter

Kombinationen af espressobar om dagen og cocktailbar med pop op-køkken om aftenen har hurtigt gjort den afslappede Restaurant Novi til et af Cambridges nye foretrukne mødesteder.

Hotel

I Hotel Danmark har Brøchner Hotels så vidt muligt bevaret og genbrugt originale bygningsdele, der sammen med den personlige og originale indretning skaber hotellets særlige atmosfære.

Hotel

Ejerne af boutiquehotellet SP34 har taget imødekommenhed til nye højder med møbler, der er så indbydende, at gæsterne må gå hen og røre ved dem, samt en åben facade, der trækker gaden ind i hotellet.

Boliger

Et overdådigt dagslys, en præcis farveholdning i hvid, sort og grå og veldesignede møbler er blandt de mange kvaliteter, man møder i Ramón Casadós hjem i Capetown, hvor han selv har stået for indretningen.

Vingård

I et blidt bakket landskab i Toscana finder man vingården Podernuovo srl Società Agricola, der med sit enkle formsprog og naturlige materialer er i smukt samspil med den omgivende natur.

GRATIS LEVERING

DANSK DESIGN

5 ÅRS GARANTI

Når du vælger et møbel fra Carl Hansen & Søn, får du mere end bare et møbel. Du får en stolt tradition for smukt og markant håndværksarbejde, hvor intet er overladt til tilfældigheder, og alt er udviklet med den største kærlighed til design og håndværkets historie. Vi er verdens største producent af møbler designet af Hans J. Wegner, og fremstiller også møbler skabt af anerkendte møbeldesignere som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Poul Kjærholm, Mogens Koch, Bodil Kjær og Tadao Ando. Carl Hansen & Søn repræsenterer mere end 100 års dansk designhistorie og vores møbler forhandles verden over. 

Har du brug for hjælp?