Vores mest populære søgninger:

ANNE-LOUISE SOMMER

For mangeårig direktør på Designmuseum Danmark, Anne-Louise Sommer, er det ren lykkefølelse at bevæge sig igennem museet udenfor åbningstid. Hun har en forkærlighed for samlingen af japanske sværdprydelser, og så ligger stoledesign hendes hjerte nær - heriblandt de mange designs af Hans J. Wegner. Få har som hun kendskab til dansk designs guldalder, og de historier, der ligger gemt i hvert enkelt rygstykke, armlæn eller stoleben.

“Det er et menneskeligt behov at møde materialer og håndværk på en sanselig og nærværende måde."

“Wegner var en beskeden mand, der engang ytrede, at alle de stole, han havde designet gennem årene, blot var drevet af det ydmyge ønske om at skabe én god stol.”

CH07 | Skalstolen

eg, olie, læder Thor 301

25.595 kr.

Læs mere

HVAD ER DET BEDSTE VED DIT ARBEJDE? 

At være med til at formidle design, og derigennem blive klogere på designs værdiskabende potentiale, og i hvor høj grad design kan være med til at skabe bedre rammer for liv. Jeg får en lykkefølelse af stille fordybelse i de fantastiske genstande, når jeg går gennem museet efter lukketid.   

 

 

HVILKEN SAMLING PÅ DESIGNMUSEUM DANMARK HOLDER DU MEST AF? 

Vores samling af japanske sværdprydelser, de såkaldte tsubaer, står mit hjerte nær. Udførelsen af den runde skive, man fæstner mellem klingen og skæftet, er en mere en tusind år gammel japansk tradition, og de var ofte i udsøgt kvalitet, og dekoreret med fx familiens mærke eller symboler fra naturen. For mig mødes de tre grundpiller i design her: Det gode håndværk, en kunstnerisk dimension og et fortællende element.

 

 

HVAD ER SÅ SÆRLIGT VED ‘DANSK DESIGNS GULDALDER’ I 1950'ERNE OG 60'ERNE? 

Høj håndværksmæssig kunnen, eminent materialebeherskelse og en stærk og samtidig underspillet kunstnerisk dimension. Dertil kommer et demokratisk og menneskeligt afsæt, der vokser ud af det danske velfærdssamfund. Det er et menneskeligt behov at møde materialer og håndværk på en sanselig og nærværende måde.

 

 

PÅ HVILKE MÅDER ER WEGNERS DESIGN RELEVANT I DAG? 

Wegner arbejdede udfra en grundlæggende humanisme, i øjenhøjde med almindelige mennesker og deres behov - som fx den måde, en stol modtager ens krop på. Det kan også være i nogle håndværksmæssige detaljer, hvor man fornemmer det lille ekstra, man godt kan lide at møde som menneske eller en kunstnerisk dimension: At der lige pludselig er mere end funktion og konstruktion - at det simpelthen er smukt. Jeg tror, han tegnede noget nær 500 stole, som er ret vildt i sådan et livsværk. Wegner var en beskeden mand, der engang ytrede, at alle de stole, han havde designet gennem årene, blot var drevet af det ydmyge ønske om at skabe én god stol. Der er en ekstrem arbejdsomhed, disciplin og soliditet i hans virke. 

 

 

HVAD VED DU OM WEGNERS LIV OG LIVSVÆRK, SOM KUN DE FÆRRESTE VED? 

Jeg hørte engang en sjov historie om Wegner og Børge Mogensen, der studerede sammen og var gode venner og nære kollegaer gennem livet. Det forlyder, at Mogensen elskede whisky og Wegner kærnemælk, og det tror jeg, siger en hel del om de to, hvilket også afspejler sig i deres møbler. 

EN HYLDEST TIL HANS J. WEGNER

Hjemme hos Kevin Kafesu

For at fejre Hans J. Wegners 110-års jubilæum har Carl Hansen & Søn besøgt en række udførende, tænkende og kreative sjæle, der alle har Wegner som en klar reference i deres liv og arbejde. Træd ind i Kevin Kafesus kreativt indrettede hjem.

EN HYLDEST TIL HANS J. WEGNER

Med Benni Allan på arbejde

For at fejre Hans J. Wegners 110-års jubilæum har Carl Hansen & Søn besøgt en række udførende, tænkende og kreative sjæle, der alle har Wegner som en klar reference i deres liv og arbejde. Besøg Benni Allan på tegnestuen EBBA.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret!


Kundeservice

Kundeservice

Levering

Returnering

Handelsbetingelser

Garanti

Persondata

Cookies

Kontakt

+45 66 12 14 04

webshop@carlhansen.dk

Åbningstider

Mandag - fredag 8:00-15:30

Carl Hansen & Søn er e-mærket, hvilket er din garanti for en tryg handel.